Ugens Aarhushistorie: Aarhusianske OL-historier – Cykeltriumfer og tragedie
Cykelsporten kan om nogen sport både byde på triumfer og tragedier. Og hvis man ser på den aarhusianske OL-cykelhistorie, rummer den da også begge dele. Triumf ved OL opnåede eksempelvis både Niels Fredborg og Gunnar Asmussen, mens tragedien ramte Knud Enemark ved OL i 1960 – et OL, som han aldrig vendte levende hjem fra.
Billede: Niels Fredborg på Aarhus Cyklebane med pokal efter at have vundet Ceres-Sprint. Fotograf Børge Venge, 1967, Aarhus Stadsarkiv
I løbet af det 21. århundrede har aarhusianske atleter allerede høstet mange OL-medaljer. Mange husker nok Julie Leths sølvmedalje i parløb på cykelbanen ved OL i Tokyo i 2021, Sara Slott Petersens sølvmedalje i 400 meter hæk ved OL i Rio i 2016, Martin Kirketerp og Jonas Warrers dramatiske guldmedalje i 49’ernen ved OL i Beijing i 2008 og samt Camilla Martins sølvmedalje i badminton ved OL i Sydney i 2000. I denne artikelserie retter vi fokus på tiden før år 2000 og trækker nogle af gamle aarhusianske OL-helte frem fra glemslen.
Niels Fredborg
Når vi taler om aarhusianske olympiske medaljetagere er Niels Fredborg svær at komme uden om. Fredborg var nemlig med til både OL i Tokyo i 1964, OL i Mexico City i 1968, OL i München i 1972 og OL i Montreal i 1976, og hvad, der er endnu mere imponerende, er, at Fredborg tog medaljer med hjem fra sine tre sidste olympiske lege. Han fik sølv i 1968, guld i 1972 og bronze i 1976.
Niels Fredborg var da også noget af et naturtalent, da han først gang viste sig på Aarhus Cyklebane i 1962, hvor cykelleder Børge Rasmussen havde Fredborg og 17 andre unge mænd til prøve. Det blev meget sigende for Fredborgs fremtidige karriere på cykelbanen, at han slog rekorden i ”begynderprøven” med tiden 1.15,5 på de tre runder – 30 sekunder hurtigere end nummer to på dagen.
At Fredborg både var usædvanligt hurtig og urutineret, viste han i sit allerførste løb – cykelbanens årlige begynderløb – i maj 1962, hvor han både styrtede og vandt. Styrtet fandt sted efter målstregen på et af de indledende løb, hvor Fredborg slog for højt op i banen, kørte ind i barrieren og endte i cementen. Godt forslået vandt han alligevel de resterende løb.
To måneder efter sit første løb var den unge Fredborg hurtigt blevet et etableret navn i dansk banecykling og kunne køre fra de allerbedste. Derfor var det heller ikke overraskende, at han som blot 16-årig blev dansk mester i banesprint for seniorer. Det var det første danske mesterskab af i alt 26 på bane. Dertil kom også fire verdensmesterskaber.
I slutningen af 1977 overtog Niels Fredborg en købmandsforretning på Christian X’s Vej 256 i Slet, som han indrettede til cykelhandel. Senere åbnede han også en forretning i barndomsbyen Odder. Han fortsatte cykelkarrieren, der dog fik en brat ende efter et alvorligt styrt under seksdagesløbet i Forum i København i november 1980. Under styrtet pådrog Fredborg sig blandt andet en alvorlig hjernerystelse, en brækket hånd og en læderet nyre.
Blot fordi Fredborg stoppede som aktiv cykelrytter, lagde han ikke cyklingen på hylden. Han fortsatte driften af sine cykelforretninger og var endda også med til OL i 1984 i Los Angeles. Denne gang som holdleder for Dan Frost, Jørgen V. Pedersen og Brian Holm.
Læs mere om Niels Fredborg på AarhusWiki
Se arkivalier omhandlende Niels Fredborg på AarhusArkivet
Gunnar Asmussen
Fredborg var dog ikke den eneste aarhusianske cykelrytter, der tog medalje ved OL i Mexico City i 1968. Aarhus producerede i disse år den ene landsholdsdeltager efter den anden som Per Sarto, der deltog til OL i både 1964 og 1968 og så Gunnar Asmussen, der var på OL-guldholdet i forfølgelsesløb i 1968 og også deltog til OL i 1972.
Asmussen startede sin cykelkarriere på Aarhus Cykelbane i 1961, hvor han i begynderløbet kun blev slået af førnævnte Per Sarto. Asmussens karriere var ikke så eksplosiv som Fredborgs, men inden han vandt sin olympiske guldmedalje ved OL i 1968, opnåede han blandt andet at blive dansk mester i 100 km hold på landevej i både 1964 og 1965. Selvom han i 1971 blev både nordisk mester i landevejscykling og danske mester i 50 km enkeltstart, var det især holdløbene, som Asmussen excellerede i – både på banen og på landevejen.
Nøjagtigt ligesom Fredborg overtog Asmussen i slutningen af 1977 en købmandsforretning, som han omdannede til cykelhandel. Asmussen lå på Sønderport 1 på Langenæs, og forretningen kom til at hedde Gunnar Asmussens Cykelsportscenter. Asmussen havde blandt andet sikret sig retten som eneforhandler af Eddy Merckx produkter. Siden begyndte Asmussen at fremstille sin egne cykler, der var kendetegnet ved at være malet i kraftige farver.
Læs mere om Gunnar Asmussen på AarhusWiki
Se arkivalier omhandlende Gunnar Asmussen på AarhusArkivet
Knud Enemark
Når det kommer til de olympiske lege og aarhusianske cykelryttere findes der desværre også en langt mere tragisk historie, som omhandler Knud Enemark, der deltog ved OL i Rom 1960.
Knud Enemark debuterede i 1953, hvor han deltog i cykelbanens begynderløb. Han blev hurtigt en af Aarhusbanens hurtigste ryttere, men brændte mest for en karriere som landevejsrytter.
Enemark var en hårdfør cykelrytter, hvilket han i slutningen af maj 1956 fik uddelt blomster af Aarhus Cyklebanes ledelse for. Få dage forinden havde Enemark været involveret i et voldsomt styrt på banen, der udover at totalsmadre hans cykel også sendte ham med hovedet først ned i cementen. På hospitalet blev det konstateret, at han var sluppet uden hjernerystelse. På trods af at have sår og skræmmer på hele kroppen og i ansigtet mødte Enemark trofast op på arbejde dagen efter og stillede op til løb på banen igen to dage senere, hvor han kørte sig til en andenplads i sit første løb.
Det var dog ikke kun de sportslige resultater, som gjorde, at Enemark ofte blev nævnt i avisen. I 1956 fik Enemark eksempelvis et års karantæne fra Aarhus Cykelbane, efter at han have matchfixet et løb, hvor han og en anden rytter lod en tredje rytter vinde alle spurterne. Enemark kunne dog fortsætte karrieren på landevejen og vandt året efter blandt andet Skylon-løbet og deltog også i en række udenlandske løb. I 1958 vendte han tilbage til banen og vandt blandt andet et pokalløb og blev desuden udtaget til verdensmesterskaberne i landevejscykling samme år.
Udover cykelkarrieren var Enemark udlært som murersvend, men drømte om at blive professionel cykelrytter, hvilket han i 1958 og 1959 gav flere interviews om. Måske har det været de høje ambitioner, som i september 1959 gjorde, at Enemark blev involveret i en dopingsag, hvor han sammen med to andre ryttere indrømmede at have fået nogle indsprøjtninger under verdensmesterskaberne. Der var ikke nogen deciderede dopinglove dengang, så sagen gik mere på om der var brugt euforiserende stoffer, eller om det var et brud på apotekerloven. Sagen endte med at de tre ryttere blev frikendt, men to trænere blev udelukket fra cykelsporten på livstid.
Enemark kunne dermed fortsætte karrieren og blev året efter udtaget til 100 km landevejsløb for hold ved OL i Rom. Det olympiske løb skulle dog vise sig at blive hans sidste. Undervejs i løbet fik Enemark det dårligt, og begyndte at slingre på sin cykel. Holdkammeraterne forsøgte at holde Enemark på cyklen, men få kilometer fra mål styrtede Enemark og blev få timer senere erklæret død – 23 år gammel. Den første forklaring var hedeslag og kraniebrug efter styrtet. Senere kom det frem, at Enemark formodentligt havde indtaget amfetamin inden løbet, og det kombineret med over 40 graders varme havde vist sig at være en dødelig cocktail. Selvom dopingmistanken aldrig officielt blev bevist, var Enemarks død med til at sætte gang i dopingbekæmpelsen – ikke bare i Danmark, men også indenfor Den Olympiske Komité.
Billede: Cykelrytteren Knud Enemark ved Aarhus Cyklebane. Fotograf Børge Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.