Ugens Aarhushistorie: Aarhusianske OL-historier – Olympiske svømmepiger

Billede: Eva Arndt bliver fejret foran det tidligere rådhus på Domkirkepladsen efter sin europæiske guldmedalje i 1938. Fotograf Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stadsarkiv.

I løbet af det 21. århundrede har aarhusianske atleter allerede høstet mange OL-medaljer. Mange husker nok Julie Leths sølvmedalje i parløb på cykelbanen ved OL i Tokyo i 2021, Sara Slott Petersens sølvmedalje i 400 meter hæk ved OL i Rio i 2016, Martin Kirketerp og Jonas Warrers dramatiske guldmedalje i 49’ernen ved OL i Beijing i 2008 og flere andre. I denne artikelserie retter vi fokus på tiden før år 2000 og trækker nogle af gamle aarhusianske OL-helte frem fra glemslen.     

I 1930’erne og 1940’erne svømmede de aarhusianske svømmepiger sig til tops ikke bare nationalt plan men også internationalt plan. Det skyldes især, at Badeanstalten Spanien blev indviet i 1933. I dag forbinder mange af os måske mest badeanstalten med leg og velvære, men dengang gjorde svømmebassinet med sine 25 indendørs svømmemeter en verden til forskel. Inden da havde al træning foregået ved byens søbadeanstalter, hvor vejr og vind styrede træningsmængden. Svømmehallen betød stabile træningstider og træningsforhold og mulighed for at afholde internationale svømmestævner, hvor der hurtigt blev sat både danske- og verdensrekorder samt opfostret flere olympiske deltagere.

Eva Arndt

En af de aarhusianske svømmere, som gennem hundredvis træningstimer i både Badeanstalten Spanien og Aarhus Bugt fik kæmpet sig til OL, var Eva Arndt. Hun blev født i 1919 og var datter af maskinpasser Ejnar Johan Arndt og hustru Andrea Serafine, der ud over Eva også fik tre sønner.

Eva startede sin svømmekarriere i AIA, hvor hun i 1933 vandt klubmesterskabet på 50 meter fri for piger under 14 år. Det blev dog hurtigt til mere for den unge Eva. Allerede året efter var hun en del af det danske landshold, der vandt det nordiske mesterskab i 4x100 meter crawl, og hun blev hurtigt en af landets bedste svømmepiger. Hun kvalificerede sig i 1936 til OL i Berlin, hvor hun desuden havde selskab af de to aarhusianske svømmekolleger Erik Skou og Poul Petersen. Ingen af de tre kom dog på medaljeskamlen i Berlin.

Op til sæsonen 1937 skiftede Eva Arndt til fra AIA til AGF, hvilket gav et gevaldigt løft til AGF’s stafethold. I maj 1938 var Eva på hjemmebane i Badeanstalten Spanien med til at svømme uafgjort mod et hurtigt hollandsk hold og endnu bedre – slå rivalerne fra København. Med på AGF’s hold var også Else Thomsen, Kirsten Busch Sørensen og den blot 12-årige Fritze Nathansen. I april 1939 satte kvartetten endnu engang københavnerne til vægs, da de satte ny verdensrekord for klubhold i 4x100 meter crawl.

Året forinden var Eva Arndt en del af det danske landshold på 4x100 meter fri, der tog guld ved europamesterskabet. Holdet satte ved den lejlighed en verdensrekord, der eksisterede i hele 14 år. Ved hjemkomsten til Aarhus blev hun modtaget som en helt og kørt gennem byen i åben bil op til hjemmet på Poul Martin Møllers Vej 29.

Selvom de olympiske lege blev aflyst både i 1940 og 1944, lykkedes det Eva Arndt at holde sit høje niveau og kvalificere sig til legene i London i 1948 – 12 år efter sit første OL. Med sig i London havde hun sin kollega fra AGF Fritze Nathansen, samt Karen Margrethe Harup og Greta Andersen. Det lykkedes de fire at svømme en olympisk sølvmedalje hjem.

Læs mere om Eva Arndt på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Eva Arndt på AarhusArkivet

Fritze Nathansen

Den anden aarhuspige på det olympiske sølvhold fra 1948 var Fritze Nathansen. Hvor Eva kom fra en arbejderfamilie, var Fritze ud af en velstillet familie, hvor faren var direktør med stor lejlighed i midtbyen og sommerbolig i Risskov. Alligevel blev besættelsesårene ekstra hårde for den unge Nathansen. Fritzes far var af jødisk afstamning og forældrene flygtede til Sverige. Fritze, der blot var 14-år, da Danmark blev besat, blev boende i Aarhus, hvor hun i korte perioder måtte holde sig skjult og ellers boede ved familie og venner. Alligevel fortsatte hun ufortrødent sin flotte svømmekarriere. Selvom resultaterne var til det, blev hun under besættelsen ikke udtaget til landsholdet. Den officielle forklaring var, at det var for dyrt at hente den aarhusianske pige til København. Mere sandsynligt er det dog, at det var hendes jødiske efternavn, som spillede ind. Fritzes jødiske baggrund blev dog ikke nævnt med ét ord i offentligheden.

Hun havde dog god støtte fra AGF og modtog eksempelvis et guldur for sin gode indsats i jysk og dansk svømning på AGF hovedgeneralforsamling i 1942. Samme år var Fritzes udelukkelse fra landsholdet ved at udløse en intern krise i svømmeforbundet, da det jyske svømmeforbund truede med at trække alle sine svømmere væk fra landsholdet, hvis ikke Fritze fik lov til at stille op. Dansk Svømmeforbund pegede dog på en paragraf 11, der sagde, at hverken Jydsk Union eller foreninger kunne nægte at sende deltagere til landsholdet, hvorfor tre andre jyske svømmere måtte sendes afsted til en landskamp mod Sverige – men ikke Fritze. Det fik medlem af Dansk Svømme Forbunds hovedbestyrelse, direktør Lauritz Jensen, til at udtale: ”I Folks Øjne kan en Paragraf ikke dække denne skandaløse Behandling. Fritze er af Verdenselite. Det ved ogsaa Københavnerne.”

Fritze holdt det høje niveau gennem besættelsesårene og satte 27. april 1944 i badeanstaltens svømmebassin ny verdensrekord på 100 yard crawl. Efter 2. verdenskrig kom der også gang i Fritzes landsholdskarriere, og i 1947 blev hun udtaget til EM. Her vandt hun både vandt guld på den mest prestigefulde distance, 100 meter fri og i 4x100 meter fri. Ved indgangen til sæsonen 1947 mistede Aarhus dog sin svømmedarling, da Fritze giftede sig med den københavnsk svømmer Niels Jørgen Carstensen og flyttede til København.

Billede: AGFs 4x100 crawl hold fotograferet i Aarhus Svømmehal. Pigerne var med tiden 4.33,8 indehaver af verdensrekorden for klubhold. Fra venstre ses Kirsten Busch, Fritze Nathansen, Eva Arndt og Else Thomsen. Ukendt fotograf, 1940, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Fritza Nathansen på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Fritze Nathansen på AarhusArkivet

Susanne Nielsson

Sidst, men absolut ikke mindst, skal Susanne Nielsson også nævnes. Hun svømmede sig til ikke mindre end over 90 danske mesterskaber og 100 danmarksrekorder i sin flotte svømmekarriere. Hun svømmede ligesom resten af sin familie i AGF, og vandt i 1972 i en alder af 12 år sit første DM. Efter medaljer i ved EM blev hun i 1980 udtaget til OL i Moskva. Her svømmede hun sig i til en flot bronzemedalje i 100 meter brystsvømning. Hun ville egentligt have stoppet karrieren efter OL, men fortsatte med succes frem til 1983. Hun fremstår som en af dansk brystsvømning største profiler gennem tiden.