Ugens Aarhushistorie: Folkeregistret bliver 100 år – udfordringerne under Anden Verdenskrig
Da de tyske tropper den 9. april 1940 bevægede sig ind over den danske grænse og besatte landet, måtte hele befolkningen indordne sig under nye regler og restriktioner. I de følgende fem år blev folkeregistrene en uundværlig del af det administrative apparat, der skulle sikre, at hverdagen kunne opretholdes.
Billede: Fra den 9. juni 1941 kunne aarhusianere afhente deres nu lovpligtige legimitationskort, der blev udleveret af Folkeregistret. På første dag afhentede 5.800 aarhusianere deres kort. På billedet bliver legimitationskort udleveret på Læssøesgades Skole. Ukendt fotograf, 1941, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Folkeregister kan her i november fejre sit 100-års jubilæum. Det markerer Aarhus Folkeregister og Aarhus Stadsarkiv med en udstilling om Folkeregistrets virke i Aarhus. Udstillingen blev åbnet af rådmand Rabih Azad-Ahmad den 5. november og kan ses på Dokk1 frem til den 18. november.
Rationering
Ligesom under Første Verdenskrig medførte Anden Verdenskrig rationeringer af udvalgte varegrupper – og denne gang i endnu højere grad end tidligere. Under Første Verdenskrig måtte rationeringen udføres uden hjælp fra landets folkeregistre, der endnu ikke var oprettet, og det var dengang en enorm udfordring at lave et system, der sørgede for, at varerne blev fordelt retfærdigt.
Da Anden Verdenskrig ramte Danmark, havde Folkeregistret eksisteret i 16 år. Bestemmelser angående rationering under Anden Verdenskrig blev fastsat af Direktoratet for Vareforsyning, som fik til opgave at opbygge et system, der skulle fordele varerne ligeligt mellem borgerne. Hver borger fik tildelt rationeringsmærker for de særligt sparsomme varegrupper såsom sukker, brændsel, fedtstof m.m. Direktoratet fastslog, at der skulle tages individuelle hensyn til borgerne, når rationeringsmærkerne skulle uddeles. Personer, der havde et særligt hårdt fysisk arbejde, var således berettiget til ekstra rationer, mens gravide kvinder fik tildelt mælkekort og købekort til udstyr til babyen. Desuden kunne mindrebemidlede borgere få tildelt særlige rabatmærker, der gav dem mulighed for at kunne købe ekstra dyre varer.
Differentieringen var kun mulig ved hjælp af Folkeregistrets omfattende register. Med udgangspunkt i Folkeregistrets omfattende register, der præciserede præcist, hvor mange og hvem der boede i hvert enkelt hus, var det muligt at udstede den korrekte mængde rationeringsmærker til hver enkelt husstand. En undtagelse var dog uddeling af de sparsomme benzinkort, der blev administreret af Aarhus Politis motorkontor i den gamle rådhusbygning, der i dag huser museet KØN.
Rationeringsmærkerne blev hvert kvartal uddelt på byens skoler. Mærkerne var personlige og måtte ikke byttes eller gives videre.
Billede: Ansatte fra Aarhus Folkeregister uddeler rationeringskort på Paradisgades Skole. Ukendt fotograf, 1943, Aarhus Stadsarkiv.
Legitimationskort
En anden vigtig opgave, der tilfaldt Folkeregistret under Anden Verdenskrig var udstedelse af legitimationskort, der fra 1941 blev lovpligtige at bære for samtlige borgere over 15 år i det såkaldte ”Sikkerhedsområde i Jylland”. Kortet fungerede som et officielt identitetsbevis, så den tyske besættelsesmagt kunne verificere borgernes identitet.
Den 9. juni 1941 rykkede Folkeregistrets ansatte første gang ud på byens skoler for at uddele legitimationskort. På forhånd havde byens borgere fået et brev fra Folkeregistret, hvor det var oplyst, hvor og hvornår de skulle møde op for at få udleveret et legimitationskort, og hvad de skulle medbringe. Sidstnævnte omfattede et vellignende foto samt legimitationsoplysninger. Hvis du var en gift kvinde, skulle du medbringe din vielsesattest.
Ud over navn og adresse skulle legitimationskortet også indeholde oplysninger om ansættelsesforhold. Det var Folkeregistrets opgave at sikre, at disse oplysninger stemte overens med oplysningerne på deres folkeregisterkort. Fotografiet på legimitationskortet blev stemplet delvist hen over hovedet for at vanskeliggøre forfalskninger.
Billede: Legitimationskort af Aarhus Folkeregister til toldpakhusarbejder Oluf Christian Petersen. Aarhus Stadsarkiv.
Illegale aktiviteter
Folkeregistret kom også til at spille en vigtig rolle for modstandsbevægelsen. Flere ansatte ved Aarhus Folkeregister, der i 1941 var flyttet ind i det nybyggede rådhus på Park Allé, hjalp i krigens sidste år modstandsbevægelsen ved at forsyne dem med falske legitimationskort, så modstandsfolkene kunne undgå tyske razziaer. Arbejdet med at udstede forfalskede legitimationskort var både en tidskrævende og en særdeles farlig opgave. Arbejdet krævede ikke alene udarbejdelse af falske kort, men Folkeregistrets medarbejdere måtte også ændre personernes informationer på deres folkeregisterkort, så de falske identiteter stemte overens med Folkeregistrets oplysninger.
Ud over falske legimitationskort udstedte medarbejdere også illegale rationeringsmærker til personer, der måtte gå under jorden.
Den ulovlige aktivitet gik ikke den tyske besættelsesmagts næse forbi, og rådhuset blev to gange udsat for et såkaldt schalburgtageangreb udført af den tysk-sympatiserende Petergruppen. Første angreb fandt sted natten til den 21. februar 1945, hvor bomber blev placeret ved Folkeregistrets indgang i Park Allé. Angrebet forårsagede dog kun mindre ødelæggelser. Værre gik det en måneds tid senere, da Petergruppen om natten den 14. marts lagde bomber ved foden af rådhustårnet på Rådhusparksiden. Målet var at vælte rådhustårnet. Dette lykkedes ikke, men bomberne forårsagede store ødelæggelse – både på rådhuset og bygningerne rundt om.
Læs mere om Aarhus Folkeregister på AarhusWiki
Se arkivalier omhandlende Aarhus Folkeregister på AarhusArkivet