Ugens Aarhushistorie: Jægergården ude på landet

Billede: Jægergårdsgade set mod vest i 1955. Ejendommen til venstre blev kort efter nedrevet for at gøre plads til den store, nye biograf Folketeatret. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Jægergårdsgade. 

Jægergården langt uden for byen

Jægergårdsgade strækker sig over 1100 meter og går fra Sydhavnhavnsgade i øst til Frederiks Allé i vest. Frem til 1924 hed Jægergårdsgade Jægergaardsvej, og selv om det er svært at forestille sig i dag, har her faktisk engang ligget en jægergård.

Jægergården lå på herregården Marselisborgs jorder, der dengang hørte under Viby Sogn, og fungerede som bolig for herregårdsskytten. Gården lå ud for Marselisborg Allé og har gennem tiderne fungeret som både skovriderbolig, traktørsted, værtshus, epidemilazaret og stiftamtmandsbolig. I 1843 solgte godsejeren på Marselisborg Jægergården til købmand Anders Malling, der flyttede ind på gården. Efter få år erkendte han, at det ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’ og flyttede derfor tilbage til byen. I 1857 blev Jægergården privatbolig for fabrikant Mads Pagh Bruun, og under hans tid var den et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.

Bruun døde i 1884, og året efter blev Jægergården overtaget af DSB, som brugte ejendommen som administrationsbygning for Centralværkstedet. I 1910 opførte DSB en ny administrationsbygning – den i dag fredede ejendom på Jægergårdsgade 97 – og den gamle Jægergård blev nedrevet for at gøre plads til Centralværkstedets udvidelser. Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Aarhus Kommune opførte en ny administrationsbygning på samme grund, som den gamle gård havde ligget, og også med navnet Jægergården.

Billede: Jægergården, der har lagt navn til gaden, fotograferet omringet af DSB’s centralværksted kort før ejendommen blev nedrevet. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1908, Aarhus Stadsarkiv.

Fabrikker og slagteri

Den østligste og mest havnenære del af Jægergårdsgade blev præget af forskellige former for industri. Udover Centralværkstedet blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt i 1872 ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som Århus Oliefabrik. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. I folkemunde blev den kaldt ”oliemøllen.” Fabrikken voksede med tiden og udvidede på området ved Jægergårdsgade lige som den mellem 1915-1918 byggede et stort, nyt anlæg på havnen. Først i 1996 blev det store fabriksanlæg ved Jægergårdsgade nedrevet og i 2003 åbnede Bruuns Galleri på oliefabrikkens gamle grund.

For enden af Jægergårdsgade lå fra 1895 byens offentlige slagtehus. Slagtehuset betød både en betydelig forbedring af og kontrol med kødkvaliteten, men også handel med kvæg og heste blev flyttet fra byens andre torve til slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvæghandelen blev i 1907 på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange handlende. Restauranten fik det passende navn Kohalen og findes fortsat i dag med adresse på nr. 164A.

Forretninger og beboelse

Jægergårdsgade fungerede som forbindelsesvej mellem landevejen mod Skanderborg (Frederiks Allé) og Hads Herreds Vej (Strandvejen). Efterhånden som indbyggertallet i Aarhus steg, gjorde trafikken det i Jægergårdsgade også, og gadens vestlige del udviklede sig hurtigt til at være en travl beboelses- og forretningsgade.

I år 1900 fik gaden sit efter apotek, da Sct. Pauls Apothek blev indviet i en smuk, ny bygning i palæstil på nr. 79 tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. R.F. Clausen var en af byens helt store arkitekter, og han står blandt meget andet også bag Marselisborg Gymnasium samt flere af karréejendommene rundt om Skt. Pauls Kirkeplads. I dag drives der restaurant og cocktailbar i det gamle apotek – stadig under samme navn.

Godt et halvt århundrede senere fik Jægergårdsgade også en topmoderne biograf med flere sale, da Folketeatret slog dørene op i en ny, stor ejendom, der strakte sig over husnumrene 64-70.  Biografen lukkede i 2002 og i dag holder blandt Netto til i ejendommen.

I over 75 år var Jægergårdsgade og hjemsted for Pariserhuset (først med adresse på nr. 64, herefter nr. 60 også slutteligt nr. 21), der omkring 1944 blev åbnet af Niels V. Korsgaard med salg af hjemmelavede ting som sangskjulere, bordløbere, julekalendere, lys og servietter – det meste fabrikeret af hustruen Irma. Efter få år kunne fru Irma ikke længere følge med, og salget fra forretningen var efterhånden mest importerede varer som masker, fastelavnstønder og nytårskrudt. I 1992 flyttede Pariserhuset ca. 100 meter hen mod Frederiks Allé til Jægergårdsgade 21, hvor den lå indtil lukningen i 2020.

Den stigende og tungere trafik i Jægergårdsgade var hård ved den gamle brostensbelægning, og op gennem første halvdel af 1900-tallet steg klagerne over den bumlede belægning. Gaden blev dog først asfalteret i 1951 efter blandt andet et hårdt pres på byrådet fra Jægergårdsgades Sammenslutning. Det færdige resultat blev fejret med flagallé og musik i gaden.

I dag er der fortsat musik og fest i gaden, når Jægergårdsgade hvert år, den første lørdag i maj, holder Maj Marked.

Billede: Jægergårdsgade fotograf omkring 1905, da gaden stadig hed Jægergaardsvej. Til venstre ses nr. 76, hvor Sct. Pauls Apothek lå. Ejendommen er en af Jægergårdsgades mange bevaringsværdige ejendomme. Ukendt fotograf, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Jægergårdsgade på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Jægergårdsgade på AarhusArkivet