Ugens Aarhushistorie: Jydsk Væddeløbsbane 100 år

Billede: Tilskuere til væddeløbsdag på Jydsk Væddeløbsbane i 1930’erne. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.

Jydsk Væddeløbsforening havde siden stiftelsen i 1898 afholdt flere væddeløb i omegnen af Aarhus - de fleste blev afholdt på Marselisborg Mark og enkelte på Skejby Mark. Bortset fra enkelte undtagelser var alle væddeløbene galopløb, og både Skejby og Marselisborg Mark var alt for ujævne og kuperede til travløb.

I 1921 forsøgte man sig dog med en todages travkonkurrence på en 550 meter lang bane på Galgebakken, hvor Universitetsparken ligger i dag. Banen var dog både for kort og for ujævn til at gentage arrangementet. I stedet blev der i forbindelse med løbene indledt forhandlinger om anlæggelse af en permanent bane ved Risskov.

Grønt lys fra byrådet

I 1922 fusionerede Jydsk Væddeløbsforening med Foreningen for ædel Hesteavl i Jylland, der var blevet dannet i 1917. Herefter kom der for alvor skub i planerne om etablering af en fast bane til væddeløb. Der var i det hele taget et stort fokus på forbedrede faciliteter til sport i byen i disse år, hvor Aarhus Stadion var blevet indviet i 1920, mens Aarhus Cyklebane blev indviet i 1922. Kommunen havde i udgangspunktet en positiv indstilling til planerne om en væddeløbsbane, men ønskede at en sådan skulle placeres i forbindelse med det nye stadion og cykelbanen.

I april 1923 behandlede byrådet officielt en indstilling fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse om ”Udleje af Marken ved Observatoriet til Foreningen for ædel Hesteavl, og Indretning af en Væddeløbsbane.” Den socialdemokratiske borgmester Jakob Jensen mente, at en væddeløbsbane ville være en fordel for byen. Det var dog ikke alle socialdemokrater, som støttede op om projektet. Partifællen, den senere borgmester, H.P. Christensen frygtede at væddeløbsbanen ville blive en økonomisk belastning for kommunen. Han blev dog formildet ved, at 25 % af bruttoindtægten ville gå til stadion, da indgang til væddeløbsbanen skulle ske igennem stadionets tælleapparater. Socialdemokraten Lauritz Valdemar Pedersen lod sig ikke så nemt formilde og mente, at ”…i alle Tilfælde burde man ikke smide Penge ud til den Slags Gøgl”. Indstillingen blev i sidste ende vedtaget og i februar 1924 gav byrådet et lån på 20.000 kr. mod, at ansøgerne selv lagde de resterende 20.000 kr., som anlæggelsen ville komme til at koste.

Generalprøve med uheld

Anlægsarbejdet på den skråning, der kom til at lægge jord til den væddeløbsbane, gik hurtigt, og allerede søndag d. 3. juni 1923 blev det første væddeløb afholdt på væddeløbsbanen. Selvom tribuner osv. ikke stod helt færdig, skortede det ikke på hverken antallet af fremmødte eller notabiliteter blandt publikum. Dagen blev dog præget af, at chefen for 3. artilleriafdeling, oberstløjtnant Andersen, styrtede i sidste hurdleløb, og at det nordvestlige sving både var for skarpt og skrånede nedad, hvilket medførte nogle farlige situationer. Endnu en væddeløbsdag var fastsat til 16. september, men grundet uheldene på den uofficielle indvielsesdag blev denne aflyst.

Efteråret blev brugt på at rette op på svingene og få færdigopført tribune, totalisatorbod og andre bygninger, så hele anlægget var klar til den officielle indvielse af Jydsk Væddeløbsbane d. 29. juni 1924.

Billede: Vue over Jydsk Væddeløbsbane, før den blev ombygget i slutningen af 1930’erne. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1932, Aarhus Stadsarkiv.

Indvielse af galopbanen

”Vejen ud til Stadion var ved 3-tiden en levende Myreture” kunne Århus Stiftstidende rapportere i avisen dagen efter indvielsen. Kl. 15.30, hvor det første løb var programsat til, holdt bilerne tæt ned af Stadion Allé – helt ned til Gentoftevej. Selv om vejret viste sig lidt ustadigt denne søndag for 100 år siden, havde 4.000-5.000 mennesker fundet vejen ud til den nye væddeløbsbane. ”…det var ikke alene X-Vogne, men saa Mange T-Vogne duvede frem med unge, viborgensiske Officersfruer i; paa Skødet havde Viborgenserinderne store, runde Æsker, hvori Væddeløbshatten var skjult.” X-vogne var biler indregistreret i Aarhus, men som citatet viser kom folk fra andre dele af Jylland for at deltage i indvielsen af Jydsk Væddeløbsbane.

Den nyanlagte væddeløbsbane bestod af en 1.200 meter lang græsbane til galop og inderst lå en bane med fire faste forhindringer til steeplechase-løbene. En fast, planeret og grusbelagt travbane havde byen endnu ikke fået. Væddeløbsbanen var også forsynet med sadleplads, et lille måltårn, totalisatorboder, tribune og en restaurant, hvor man tilskuerne ifølge Stiftstidende kunne forsyne sig med ”Portvin, udrikkelig Kaffe og Hof”.

På programmet var i alt syv løb, hvor det næstsidste løb – et steeplechase-løb – blev dagens mest dramatiske. Af de syv startende heste nåede kun tre i mål. Præmiereløjtnant Jensen vandt det spændende løb med hesten ”Longed”. Den efterfølgende dag kunne Demokratens abonnenter læse følgende: ”…hvad duer en Løjtnant til, naar han ikke en Gang er i Stand til at ride ”Lotte” i Trav over en flad Bane. Det er vidst paa høje Tid, at Afrustningsminister L. Rasmussen faar Militæret afskaffet.”

De mange fremmødte nøjedes ikke blot med at overvære de forskellige løb. Der blev på åbningsdagen omsat for omkring 34.000 kr. – svarende til knap 950.000 kr. i dag.

Billede: Steeplechase løb på Jydsk Væddeløbsbane i 1930’erne. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Jydsk Væddeløbsbane på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Jydsk Væddeløbsbane på AarhusArkivet