Ugens Aarhushistorie: Skt. Pauls – Kirken, Gaden og Pladsen
For enden af M.P. Bruuns Gade ligger Sct. Pauls Kirke smukt med sine to tårne. Da kirken blev indviet i 1887, var det stort set på den bare mark i den allersydligste del af den gamle købstadskommune. Faktisk havde området blot 13 år tidligere været markjord tilhørende Viby Sogn. Med kirken fulgte også en kirkeplads og en tværgående gade, der lige som kirken blev opkaldt efter apostlen Paulus.
Billede: Skt. Pauls Kirkeplads set fra M.P. Bruuns Gade. I midten af billedet ses beboelsesejendommen Tagenhus, hvor købmand Kaj Schmidt blev likvideret af Petergruppen i 1945. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om området omkring Sct. Pauls Kirke.
Gaden
I 1883 gav Mads Pagh Bruun tilladelse til at anlægge en vej på jord ejet af ham. Vejen skulle gå som ”Fortsættelsen af Bruunsgade, langs med Kirkepladsen, dannende Forbindelse mellem Marselisborgalleen og Sukkerhustoftens vestlige Skjel” eller med andre ord fra M.P. Bruuns Gade til Marselisborg Allé. Byrådet ønskede dog, at den planlagte gade skulle gå helt over til Bülowsgade, men denne jord var ejet af en frøken Frederikke Wilhelmine Kämpffe. Efter forhandlinger med frøken Kämpffe kunne anlæggelsen af Skt. Pauls Gade påbegyndes tre år senere.
Omkring 1887 var det stort set eneste byggeri ved Skt. Pauls Gade en række store villaer og kirken. På hjørnet af Montanagade lå f.eks. hedeopdyrkeren Enrico Mylius Dalgas’ Villa Montana, mens læge Tage Algreen Tage-Hansen havde en villa tæt ved kirken. 15 år senere stod gaden omtrent, som den står i dag. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre store villaer i gadens sydøstligste hjørne.
I løbet af 1890’erne blev stort set hele den nordlige side af Skt. Pauls Gade bebygget. Øst for kirken blev opført en række ensartede 3½-etagers ejendomme med forhaver omkranset af støbejernsgitre. Som helhed er forhaverne byens bedst bevarede, og sammen med de ranke stokroser, der pryder flere af haverne, ser gaden ganske idyllisk ud i især sommermånederne.
Også den vestlige side af gaden – fra kirken og ned mod Skt. Anna Gade – blev bebygget i denne periode. Modsat den østlige side blev gaden her præget af en forskelligartet bygningsmasse og -stil. Her blev f.eks. opført små 1½-etagers arbejderboliger og 4½-etagers ejendomme med altaner og stukornamentering – der blev endog opført den italiensk inspirerede Villa Nico på adressen Skt. Pauls Gade 42, der nu er nedrevet.
Den hastigt voksende befolkning på Frederiksbjerg medførte pasningsproblemer for de mødre, der af forskellige årsager var nødt til at arbejde. Derfor skænkede Dalgas, der som nævnt boede ved Montanagade, en del af sin grund til opførelse af et børneasyl. I 1892 kunne det nye børneasyl, opført for privat indsamlede midler, indvies på Skt. Pauls Gade 31 under det mundrette navn Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl – et navn, børnehaven bærer den dag i dag. Huset blev tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen.
Billede: Skt. Pauls Gade 2-14 med de karakteristiske små forhaver med smedejernsgitre. Fotograf Poul Pedersen, 1975, Aarhus Stadsarkiv.
Kirken
At det lige var apostlen Paulus, der lagde navn til en ny kirke i Aarhus, var ikke helt tilfældigt. Siden middelalderen har apostlen prydet Aarhus’ byvåben, hvor han sidder i højre side med et sværd.
Byggeriet af Sct. Pauls Kirke blev påbegyndt i 1884 efter tegningerne i nyromantisk stil med apsis, kor, skib, rundbuede former i vinduer og hvælv og to tårne leveret af den kongelige bygningsinspektør, arkitekt Vilhelm Theodor Walther. V.T. Walther havde på dette tidspunkt også tegnet den nu fredede ejendom i Paradisgade, som fungerede som asylbygning for Aarhus Håndværkerforening. Ligesom en del af Skt. Pauls Gade blev kirken opført på en grund doneret af M.P. Bruun. Grunden lå på et højdedrag i det, der dengang var byens sydlige udkant.
Frederiksbjerg voksede sig hurtigt stor, og i 1905 blev kirken udvidet for at kunne servicere de mange nye sognebørn. Udvidelsen bestod af to sidekapeller i samme nyromantiske stil tegnet af arkitekt A.J. Müllertz.
Kirken gennemgik endnu en større udvidelse i 1978 med et nyt sognehus i forlængelse af kirkens bagside. Sognehuset var tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner. Det blev udformet som en ring, der lå uden for korrundingen. Indersiden blev koncentrisk formet, og hele tilbygningen blev opdelt i en forhal med glastag, hvorfra der blev adgang til en række opdelte sektioner med forskellige funktioner, hvor taget tog form som et kobberdækket glastag. I 2017 blev kirken atter udvidet med kontorer udført i glas og kobber på hver af kirkens langsider – også udført af Exners tegnestue, der i dag hedder E+N Arkitektur.
Billede: Sct. Pauls Kirke i 1890’erne. Villaerne ved siden af kirken blev nedrevet i forbindelse med opførelsen af ejendommene på Skt. Pauls Kirkeplads omkring år 1900. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.
Pladsen
Arkitekt R.F. Clausen tegnede ikke blot Guldbryllupsasylet, men også de fire hjørneejendomme, som vender ud mod Skt. Pauls Kirkeplads – heriblandt den store hjørneejendom Tagenhus, der er fransk opført i 4½ etage i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer.
I Tagenhus lå i over et halvt århundrede en købmandsbutik, som helt op i 1970’erne var indrettet i autentisk købmandsstil. Forretningen var den 21. februar 1945 omdrejningspunktet for et tragisk drama, da ejeren Kaj Schmidt blev likvideret af medlemmer af den tysksympatiserende Petergruppen. En måneds tid tidligere var stikker og købmand Søren Rasmussen Skaade blevet likvideret i Restaurant Friheden af modstandsbevægelsen. Kaj Schmidt var en vellidt mand, og man var ikke i tvivl om hans nationale sindelag. Butiksvinduerne ud mod kirkepladsen var prydet med dannebrogsflag og på skilte stod der ”Alt for Danmark”. Et passende hævnoffer, mente Petergruppen – en købmand for en købmand.