Ugens Aarhushistorie: Vestervang – Kolonihaver blev til betonblokke

Billede: I 1985 blev Pensionistcentret Vestervang taget i brug i den nyopførte blok på Vestervang 16. Senere skiftede det navn til Lokalcenter Vestervang og i dag hedder det Folkehuset Vestervang. Her af det to af brugerrådets medlemmer, der beundrer roser ved Friis og Moltkes etagehuse. Fotograf Jens Tønnesen, 1993, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Vestervang.

Kolonihaverne forsvandt

Før Vestervangs høje blokke blev opført, lå her – ligesom så mange andre steder i Aarhus – en række små kolonihaver. Kolonihaverne var dog truede i 1960’ernes Aarhus, da kommunen var ved at løbe tør for plads til at bygge boliger til byens konstant voksende befolkning. Kolonihaverne havde i årtier fungeret som et kærkomment grønt pusterum fra de ofte trange midtbylejligheder, men behovet for plads var større end behovet for kaffehygge og kålhaver.

De første blokke i Vestervang stod indflytningsklare i 1970, men det forudgående arbejde begyndte naturligvis nogle år før.

Helt tilbage til 1943 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelse af området. Vinderne blev arkitekterne Worm og Boye Rasmussen, med et forslag på en række seks-etagers blokke med i alt 1.700 lejligheder. Planerne blev aldrig realiseret, og først i 1960’erne blev der arbejdet seriøst videre med at bebygge Vestervang.

I 1962 var en dispositionsplan for området under udarbejdelse. Udover en rydning af kolonihaverne, indeholdt planen blandt andet også en nedrivning af kasernen på Langelandsgade, hvor der i stedet skulle bygges en ny kommunal folkeskole. Kasernenedrivningen blev dog droppet, mens arbejdet med Vestervang gik støt fremad. Efter at Stadsarkitektens Kontor, med stadsarkitekt A. Mogensen i spidsen, var færdige med bebyggelsesplanen for området, blev projektet sendt videre til Stadsingeniørens Kontor, der blandt andet skulle udforme vejanlæggene i forbindelse med opførelsen af de nye blokke.

Arkitektkonkurrence

Byens aviser kunne i februar 1962 berette om en plan for 900 lejligheder i det kommende Vestervang. I den forbindelse udtalte rådmand Aage Marcher, at ”Vestervang bliver et af de smukkeste boligområder”. Derudover regnede rådmanden med, at projektet formodentligt kunne påbegyndes allerede i efteråret samme år, hvorfor de 250 kolonihaver, der lå på området, blev opsagt pr. 1. oktober. Rådmanden viste sig dog at være lidt for optimistisk.

I november 1962 blev planerne godtaget i byrådet, og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelsen af Vestervang, hvor konkurrencens deltagere skulle stamme fra Stor-Aarhus. Konkurrencen var den første arkitektkonkurrence for etageboliger siden 1937, og kravene i konkurrencen var blandt andet at skabe moderne familieboliger. Tanken var, at nogle af goderne ved enfamilieshuse, skulle gå igen i det nye etagebyggeri.

Vinderforslaget kom fra arkitekterne Friis & Moltke sammen med havearkitekt Niels Noach, der tegnede en syv-etagers ejendom med et tre-etagers terrassehus foran sig og parkeringspladser både over og under jorden. Modellen med den høje blok og det lavere terrassehus skulle gentages flere gange på området. Deres forslag blev blandt andet rost for den bedste udnyttelse af terrænet og omgivelserne. Det skrånende terræn blev både udnyttet i forhold til udformningen af terrassehusene, og i forhold til udnyttelse af udsigten ud over byen og bugten. Bygningernes øst-vest-vendte længderetning blev også rost i forhold til at sikre mindst mulig trafikstøj fra de to hovedtrafikårer Vestre Ringgade og Langelandsgade.

Billede: Arkitekterne Friis og Moltke kåres som vinder i arkitektkonkurrencen om bebyggelse af Vestervang. Udover de to arkitekter ses på billedet også den senere borgmester Orla Hyllested. Fotograf Børge Venge, 29-09-1963, Den Gamle By.

Byggeriet igangsat

Byggeriet skulle udføres af private bygherrer, men byggeplanerne løb ind i flere forsinkelser, hvor blandt andet det konsortium, som i første omgang skulle have opført ejendommene, sprang fra. Første del af Vestervang blev i stedet opført af Akts. Aarhus Byfornyelse, der bestod af to tømrer- og to murerfirmaer.

Først i starten af 1967 gik det reelle arbejde med at forberede grunden til byggeriet i gang, og kolonihaverne blev nedrevet og brændt på grunden. Over de næste par år skød to af Friis & Moltkes etagekomplekser op – den ene Vestervang 1-10 i områdets sydøstlige hjørne, den anden Vestervang 35-41 blev opført i områdets nordvestlige hjørne tættest på Vestre Ringgade.

I 1970 var lejlighederne indflytningsklare. Ironisk nok var 1970 også året, hvor kommunens pladsproblemer endeligt blev løst, da Aarhus Kommune pr. 1. april blev slået sammen med de 20 omegnskommuner. Rådmand Olaf P. Christensen udtalte i den forbindelse: ”Hvis vi havde vidst, der ville komme en kommunesammenlægning, så havde vi f.eks. ikke bygget Vestervang eller højhusene ved Marselis Boulevard…”.

Udvidelse i 1980’erne

Friis & Moltkes oprindelige plan havde indeholdt flere etagekomplekser, hvoraf kun to var blevet opført, og selvom kommunens pladsproblemer nu var løst, var der stadig ønsker om at realisere resten af planerne. Beboerne havde ellers vænnet sig til det store ubebyggede område op mod Poul Martin Møllers Vej og Langelandsgade, og protesterne var derfor store, da byggeriet i Vestervang blev genoptaget i 1980’erne.

Det blev Boligfonden Bikuben i samarbejde med Ingeniørsammenslutningen, der kom til at stå for opførelsen af de sidste to etagekomplekser i Vestervang. Komplekserne blev stadig opført efter Friis & Moltkes tegninger, men ejendommenes nordlige facade fik et noget andet udseende end blokkene fra 1970, ligesom lejlighederne generelt var mindre.

De nye ejendomme kom også til at indeholde et lokalcenter (i dag Folkehuset Vestervang), og derudover blev opført en mindre et-plansejendom, der kom til at huse en vuggestue.

I løbet af 1990´erne opførtes yderligere børneinstitutionerne lige nord for Vestervang 7-10 og senere plejeboligerne i områdets nordøstlige hjørne, hvor Folkedansernes Hus tidligere lå.

I dag står Vestervang som et af de tidlige eksempler på betonelementbyggeri i Danmark og er via en såkaldt tinglyst servitut beskyttet mod omfattende ændringer i byggeriets udvendige udtryk.