Gå til hovedindhold

Tak til de frivillige

Vores frivillige har gennem tiden udført mange forskellige typer opgaver sammen med os. Der er frivillige, som hjælper os med at samtidsdokumentere Aarhus. Der er frivillige, som hjælper med at digitalisere gamle dokumenter. Og så er der frivillige, der hjælper med at digitalisere billeder. De sidste sætter vi fokus på i dag.

  • Læs op

Indhold

    Billede: Rigtig meget af det digitale materiale, der kan findes på www.aarhusarkivet.dk er blevet digitaliseret i samarbejde med arkivets frivillige. På Dokk1 har arkivet et brugerrum udstyret med skannere, hvor vores frivillige dagligt sidder og arbejder med at digitalisere billeder fra Aarhus. Igennem årene har vores frivillige arbejdet med alt fra store billedsamlinger som Århus Stiftstidendes billedarkiv til små private afleveringer.

     

    Mange af de projekter og opgaver, som stadsarkivet udfører, kunne ikke lade sig gøre uden hjælp fra vores dygtige og dedikerede frivillige. Det vil vi sætte fokus på her på siden det næste stykke tid.

    I denne her billedserie kan du se eksempler på nogle af de tusindvis af billeder, som vores frivillige igennem årene har digitaliseret.

    Tusind tak til jer, der arbejder med at og berige vores allesammens fotoalbum, for det store stykke arbejde! Og til alle vores andre dygtige frivillige, som bruger deres tid og evner på at gøre vores alles arkiv lidt bedre!

     

    Billeder fra Stadsingeniørens Kontor

    Stadsingeniørens Kontors billedsamling er en del af det kommunale arkiv og indeholder billeder fra nogle af de mange projekter, som Stadsingeniørens Kontor gennem årene har arbejdet med. Du kan se samlingen her på AarhusArkivet her: https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=147.

    Du kan også gå ind på AarhusWiki og læse mere om kontorets omfattende arbejde i kommunen: https://aarhuswiki.dk/wiki/Stadsingeniørens_Kontor.

    Her er blandt andet billeder fra anlæggelsen af Brabrandstien i 1950’erne og, som her på billedet, overdækningen af åen. Billedet er fra ca. 1955 og viser arbejdere i færd med arbejde på en bundplade i det tømte åleje set op mod Mindebroen og Domkirken.

    Det viste billede kan du se på AarhusArkivet her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000317959.

    Fotograf Børge Venge, 1955-1956, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Billeder fra Stadsarkitektens Kontor

    En anden stor kommunal billedsamling er Stadsarkitektens Kontors billedsamling. Ligesom billedsamlingen fra Stadsingeniørens Kontor viser også Stadsarkitektens Kontors billedsamling kontorets mange projekter. Du kan se billederne her https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=87.

    Og du kan læse meget mere om kontorets omfattende arbejde her:

    https://aarhuswiki.dk/wiki/Stadsarkitektens_Kontor.

    I billedsamlingen findes blandt andet dette billede af Byggelegepladsen Skrænten fra omkring 1965. Skrammellegepladsen, som den type legepladser også blev kaldt, lå ved Marselis Boulevard og blev senere til en integreret institution. I baggrunden anes Kirkedammen.

    Det viste billede kan du se på AarhusArkivet her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000327568.

    Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1965, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Havnens billeder

    Arkivets frivillige kommer med vidt forskellige baggrunde og kan hver især bidrage med forskellige kompetencer En af vores frivillige er f.eks. også engageret ved Søfarts Museet, og han er derfor i gang med at hjælpe os med at skanne og registrere billeder fra Aarhus Havns arkiv.

    Arbejdet med den store billedsamling er stadig i gang, men du kan allerede nu se billeder på AarhusArkivet fra samlingen her: https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=30.

    Her er det oprensning af åen ved Mindebroen og Stampes Klædefabrik, der er blevet foreviget i 1925.

    Billedet kan ses på AarhusArkivet her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000335746.

    Fotograf Ebbesen Foto, 1925, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Billeder fra byens avis

    Arkivets største billedsamling er Århus Stiftstidendes arkiv. Arkivet rummer mange års arbejde for både ansatte og frivillige. Samlingen kan med rette kaldes for hele byens fotoalbum, da den dækker stort og småt tilbage til slutningen af 1930’erne. Indtil videre er den del af samlingen, der strækker sig fra 1930-1970 registreret og et repræsentativt udsnit af billederne digitaliseret og kan ses online på AarhusArkivet.

    Du kan læse mere om samlingen her: https://www.aarhusarkivet.dk/collections/2.

    På billedet er vi med avisens fotograf til forældredag ved Jydske Telegrafregiment på Langelandsgades Kaserne i 1969.

    Fotograf Jørn Timm, 1969, Aarhus Stadsarkiv.

    Du kan se billedet på AarhusArkivet her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000304005.

     

    Når borgerne bidrager

    Vores frivillige arbejder også med at digitalisere fotosamlinger, som vi har fået ind fra private.  Ofte låner vi billeder fra borgere, som får dem tilbage efter, at vores frivillige har skannet dem.

    Et eksempel herpå er billeder fra Lars Kristian Olesen, der i 1970’erne og 1980’erne tog billeder af det aarhusianske kulturliv. Billederne kan se her: https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=123743.

    På billedet har han fanget det store karnevalsoptog ved Lille Torv i 1985.

    Billedet kan ses på AarhusArkivet her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000316891.

    Du kan også se mange andre billeder fra det årlige karnevalsoptog her: https://www.aarhusarkivet.dk/search?events=150367.

    Fotograf Lars Kristian Olesen, 1985, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Billeder fra byens virksomheder

    På AarhusArkivet findes også billeder afleveret af byens virksomheder. Også her har vores frivillige været i gang med skannerne og digitaliseret billeder fra blandt andet stormagasinet Salling, der i 2014 overdrog store dele af deres arkiv til Aarhus Stadsarkiv.

    Billederne kan ses på AarhusArkivet her: https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=4.

    Derudover kan de frivilliges store arbejde med at skanne billeder fra netop dette arkiv også ses på www.sallingarkivet.dk.

    I 1956 kunne stormagasinet markere sit 50-års jubilæum med en blomsterpyntet bygning. 

    Billedet kan ses på AarhusArkivet her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000144236.

    Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.

    Sidst opdateret: 8. november 2023