Ugens Aarhushistorie: En leveby i Mårslet Kommune

Billede: Langt op i midten af 1900-tallet var størstedelen af Mårslet Kommunes indbyggere stadig tilknyttet landbruget. I udkanten af Hørret Skov kunne man i 1939 endda møde husmandskonen Jensine Nielsen, der endnu kærnede husholdningens egen smør. Ukendt fotograf, Århus Stiftstidendes arkiv, Aarhus Stadsarkiv.

Kommunen

Mårslet Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Mårslet Sogn var det eneste sogn i kommunen.

Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst oprindeligt automatisk var medlem, samt de mænd, der ejede mindst 32 tønder hartkorn. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og mindst én tønde hartkorn. Derudover havde herredsfogeden og birkedommeren på Vilhelmsborg ret til at deltage i møder med stemmeret.

Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning. Selv om valgreglerne og -måden blev demokratiseret gennem årene nåede sognerådet at blive hundrede år, før den første kvinde blev valgt ind i det.

Geografien

Mårslet Kommune lå omgivet af kommunerne Beder-Malling, Solbjerg (oprettet i 1963), Holme-Tranbjerg og Aarhus Købstadskommune. Det samlede areal var på 2421 hektar.

Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet Holme Bjerge, samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet Giber Å løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. I en tange ud til kysten går Moesgård Skov, hvor Skovmøllen ligger og Moesgård Strand for enden årligt trækker tusindvis af gæster til.

I kommunen lå ud over Mårslet også byerne Testrup, Hørret og Langballe samt områderne Langballe Mark, Højballe, Moesgård Huse, Obstrup, Hørretløkken, Visbjerg, Nymark og hovedgårdene (herregårdene) Moesgård og Vilhelmsborg.

Udviklingen før 1900-tallet

I 1673 blev herregården Skumstrup ophøjet til baroni med navnet Vilhelmsborg. Sognets gårde var fæstegårde under herregården. Også Mårslet Kirke kom under baroniet, indtil den blev selvejende i 1921. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron Güldenkrone, praktisk talt hele sognet. Udskiftningen, hvor hver enkelt gårds jord blev samlet om gården, fandt sted fra 1780’erne, og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere.

Mårslet var en veludviklet landsby med både kirke, skole og smedje, da Oddergrisen i 1884 for første gang kørte igennem byen ved indvielsen af Odderbanen. Den nye position som stationsby satte yderligere gang i udviklingen og her blev blandt andet etableret et andelsmejeri og et afholdshotel.

Også Hørret var omkring 1800 en ganske betydelig landsby med 17 gårde. I 1850 var indbyggertallet i kommunen oppe på 817, hvoraf mange var piger og karle på kommunens mange gårde eller tilknyttet de to store herregårde Vilhelmsborg og Moesgård.

Udviklingen i 1900-tallet

Helt op til 1960’erne var Mårslet Kommune et landbosamfund, hvor størstedelen af kommunens indbyggere var beskæftiget i landbruget eller i erhverv knyttet til landbrug. Fra 1960’erne og frem begyndte Mårslet at udvikle sig til en boligby, og de store marker blev udlagt til parcelhuskvarterer. Indbyggertallet i kommunen begyndte at stige, men kun langsomt. I 1955 boede der 1.251 indbyggere i kommunen; ved året for kommunesammenlægningen i 1970 boede der 1.831, og i 1990 var tallet oppe på 3.665 indbyggere. For at undgå, at Mårslet blot skulle udvikle sig til netop en boligby for Aarhus igangsatte Foreningernes Fællesråd i Mårslet et stort projekt kaldet ”Fra Væreby til Leveby”.

I Mårslet Kommune findes der et rigt kulturliv. Allerede i 1866 blev Testrup Folkehøjskole oprettet, og bortset fra perioden 1927 til 1967, hvor skolen blev drevet som sygeplejehøjskole af Dansk Sygeplejeråd, har den fungeret som højskole. I 1970 flyttede Forhistorisk Museum ind ved Moesgård og blev derved til Moesgård Museum, og ved Vilhelmsborg blev der fra 1991-2019 afholdt Vilhelmsborg Festspil.

I august 2018 blev Mårslet en station på Letbanens rute mellem Odder og Aarhus.

Kort: Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden den store kommunesammenlægning. Kilde: http://digdag.dk/

Aarhus Stadsarkiv sætter i en artikelserie fokus på de gamle oplandskommuner rundt om Aarhus. Baggrunden er, at Aarhus Byråd har nedsat et Oplandsudvalg. Det skal komme med gode råd til at forstærke båndene mellem Aarhus og oplandets bysamfund, både kulturelt, transportmæssigt og politisk. Samtidig er det i år 50 år siden, at de mange sognekommuner i oplandet og Aarhus Købstad blev lagt sammen til Aarhus Kommune. I artikelserien vil vi fortælle træk fra de gamle sognekommuners historie og dermed fortælle historien om de mange stærke lokalsamfund, der er en del af Aarhus Kommune.

Vil du vide mere om dit lokalområdes historie?

Kontakt Mårslet Egnsarkiv på hjemmesiden https://maarsletarkiv.dk/.  

Læs mere om Mårslet Kommune på AarhusWiki her: https://aarhuswiki.dk/wiki/M%C3%A5rslet_Kommune.

Vil du virkelig gå i dybden? Læs de gamle sognekommuners forhandlingsprotokoller helt tilbage fra 1842 på www.retrodigitalisering.dk.

Se Mårslet Kommunes arkiv her: https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110321