Ugens Aarhushistorie: En truet kulturarv

Billedtekst: Et af de tidligste eksempler på villabyggeri i Aarhus er villa Aldersro, der blev opført på den øvre del af Trøjborg på adressen Trøjborgvej 58-66 i 1864 af fæstemand (= en mand, som medvirker ved afslutningen af tyendekontrakter) og ejendomsmægler Anders Hansen. Et karakteristisk træk ved de første villaer er navngivningen af dem, som især er udbredt hos villaerne på Trøjborg. Villa Aldersro blev i sin tid opført som en hovedbygning til en allerede eksisterende landejendom, men mindede mest af alt om et sydeuropæisk palæ med sit atypiske og pompøse udseende. Efter godt 85 år på adressen måtte villaen lade livet til fordel for en af 1950’ernes karakteristiske boligblokke. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.

Det var først og fremmest grosserere, købmænd, håndværksmestre (især murermestre) og diverse erhvervsfolk, der boede i villaer, men enkelte arkitekter, læger, redaktører, og lærere havde også fået råd. Selv i slutningen af 1800-tallet var det dyrt at lade en villa opføre, og derfor blev villaerne på denne tid ofte bygget til to familier.

Villaerne er i fokus i bevaringsdebatten i dag. Nogle er blevet bevaret inde i gårdrum omgivet af nybyggeri, andre har fået en bevarende lokalplan, mens atter andre er blevet revet ned.

Villatyper i 1800-tallets Aarhus

I perioden fra midten af 1800-tallet og frem til århundredeskiftet blomstrede den europæiske arkitekturstrømning historicismen. Her lod man sig inspirere af tidligere perioders forskellige stilarter, hvilket afspejles i villabyggeriet i Aarhus. Villaerne fra disse årtier havde et afdæmpet arkitektonisk udtryk til fælles, men derudover var de udseendemæssigt meget forskellige. Villabyggeriet var i slutningen af 1800-tallet stadig et så nyt foretagende, at der endnu ikke var opstået en entydig byggetendens, og villaerne er derfor karakteriseret af en stilvariation, som trods alt vidner om, at man havde en stor viden om fortidens forskellige historiske stilarter.

I bogen Hus og Hjem i Århus 1890-1940 udpeger man tre villatyper, der blev bygget flere af i Aarhus i perioden fra 1860-1900. Den første villatype beskrives som den ældste, og den minder meget om et forkortet stuehus til en gård. Den består af en aflang bygning med en markant frontispice, som er et gavlformet, trekantet eller buet parti på en bygnings forside; placeret i midten eller ved en af husenderne. Et bevaret eksempel herpå kan ses på Nordre Ringgade 68 og Nordre Ringgade 70, hvor villa Rosenvang og villa Rødebøge ligger opført.

Den anden villatype ligner meget den foregående, men den har ingen frontispice. Det er forholdsvis enkle, aflange bygninger i halvanden plan. Villaerne beliggende på Thunøgade 16 og Thunøgade 31 er eksempler på sådan en type. Den tredje villatype adskiller sig noget mere fra begge de foregående. Disse er 2-2½ plans villaer, som ligner italienske renæssancepalæer med en symmetrisk udformning og med mere eller mindre flade tagkonstruktioner. Der er en del bevarede villaer tilbage af denne type: Villa Fairhill på Trøjborgvej 74, villa Pax på Dronning Margrethes Vej 14, villa Lindely i Falstersgade 21, Nørre Allé 34, Thunøgade 19 og Thunøgade 33 er eksempler herpå. De tre nævnte villatyper findes også i mange andre variationer og udformninger og atypiske eksempler er: villa Tamina på Dronning Margrethes Vej 10-12, som er opført som et dobbelthus i italiensk landstil, samt villa Tårnborg på Dronning Margrethes Vej 6, som i sin tid adskilte sig ved et højt, rundt tårn med en kuppel i bygningens nordgavl (kuppeltårnet er i dag revet ned).

Bevaringsværdig bygningskultur

Disse ældste villaer er en vigtig del af byens identitet og bygningskultur og er noget, vi bør værne om, da de er med til at fortælle, hvem og hvad aarhusianerne og Aarhus er. Med de grønne haver og gamle træer giver villaerne plads til biodiversiteten. For at kunne værne om den danske bygningskultur blev der i 1987 udarbejdet en metode, der danner grundlag for kommunernes arbejde med bevaringsværdige bygninger i Danmark. Metoden hedder SAVE.

En SAVE-undersøgelse baseres på en besigtigelse, hvor der foretages en faglig vurdering af ejendommens hhv. arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi samt dens originalitet og tilstand. Til sidst gives en samlet værdi fra 1-9. Bygninger med bevaringsværdien 1-4 bliver optaget i Kommuneplanen som bevaringsværdige.

Interessen for de gamle villaer har vundet indpas i offentligheden de senere år, hvor man i stigende omfang debatterer den kommunale og private bevaringsindsats. I Aarhus sker det ikke mindst, fordi byen udvikler sig så stærkt og skal finde plads til tusinder af nye indbyggere hvert år.

En gennemgang af SAVE-registreringerne af de aarhusianske købstadsvillaer viser imidlertid, at deres kulturhistoriske værdier er faldet helt igennem i SAVE-undersøgelserne. En simpel optælling viser, at den kulturhistoriske værdi er blevet vurderet på bare 4 ud af de omkring 80 købstadsvillaer, som er blevet kortlagt. Man kan derfor ikke være sikker på, at der er taget tilstrækkelig højde for det omkringliggende kulturmiljø, som villaerne historisk set har indgået i, og den kulturhistorie de er opstået som en del af. Det er især problematisk, når mange af de gamle købstadsvillaer samtidig står over for udfordringer af fysisk karakter. Enten er villaerne i meget dårlig stand, eller der er blevet foretaget istandsættelser og ombygninger, der ikke understøtter villaernes bærende værdier. En kombination af de manglende kulturhistoriske vurderinger og villaernes fysiske udfordringer har i mange tilfælde medført lave SAVE-vurderinger, som skaber dårlige fremtidsvilkår for villaerne. I en del tilfælde ses det, at villaer er blevet revet ned.

Læs mere på https://aarhuswiki.dk/wiki/Villaer_i_1800-tallets_Aarhus_(oversigtskort)

Sådan gjorde Stadsarkivet:

Det er lykkedes os at finde omkring 80 bevarede eller nedrevne købstadsvillaer fra tiden 1860-1900. Vi gennemgik først BBR-registret. I dag bliver de gamle købstadsvillaer brugt til forskellige formål, og derfor er de også registreret under forskellige anvendelseskoder i BBR-registeret. Derefter sorterede vi dem ud fra oplysninger i byggesagsarkivet (minejendom.aarhus.dk) og stadsarkivets eget digitale arkiv (Aarhusarkivet.dk). På AarhusWiki.dk har vi lavet et kort, der viser villaerne og linker til en beskrivelse af dem og yderligere kilder i Aarhusarkivet.dk.