Ugens Aarhushistorie: Folkebiblioteket længe leve!

Billede: Indvielsen af byens nye, moderne folkebibliotek i 1934 blev et tilløbsstykke og en festdag. Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1934, Aarhus Stadsarkiv.

Bøger til præster og katedralskolens elever

Biblioteker er ikke nogen ny ting i Aarhus. Vi skal helt tilbage til år 1195, hvor biskop Peder Vognsen overdrog sine store samling af manuskripter "til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke". Med andre ord overdrog han sin bogsamling til domkirken, der endnu blot var under opførelse, og den tilhørende skole. Det blev begyndelsen på byens første bibliotek, der eksisterede frem til 1654, hvor Frederik 3. befalede, at domkirkens bibliotek skulle sælges.

I 1700-tallet fandtes der en række private bog- og læseklubber, som eksempelvis Det borgerlige Læseselskab, der i 1798 annoncerede i Stiftstidende om ledige pladser. Det var dog langt fra alle, som havde adgang til disse klubber og dermed også til bøgerne. Først og fremmest var mange af byens indbyggere hvis ikke ligefrem analfabeter så næppe i stand til eller havde haft brug for at læse komplicerede bøger. Derudover var klubberne forbeholdt byens bedre borgerskab.

En bog i hånden på håndværkerne

I 1821 tog oberstløjtnant J. Høegh-Guldberg initiativ til oprettelse af et stiftsbibliotek, der i 1829 blev udvidet med en bogafdeling for håndværkerstanden. Samtidig var der i 1814 blevet indført en ny skolelov, der dikterede skolegang til alle – og dermed var grundlaget lagt for læsekundskaber og bogadgang for alle. Selvom tankerne bag stiftsbiblioteket var gode, blev det aldrig den helt store succes.

De næste par årtier blev der iværksat forskellige initiativer som et ”Bogcirkulationsselskab for Aarhus og Omegn” fra 1854, og i 1859 blev et børnebibliotek oprettet ved den højere borgerskole. Byens første børnebibliotek blev finansieret gennem bidrag af både bøger og penge fra byens borgere og embedsmænd.

Det første folkebibliotek havde 500 lånere

I 1869 blev byens første folkebibliotek indviet som et af de første i landet. En af drivkræfterne bag oprettelsen var N. Kraiberg, der var overlærer ved Den højere Borger-Drengeskole i byen. Året før havde Kraiberg i Arbejdernes Sygeforening holdt et foredrag, hvor han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der udover at være overlærer også var politisk aktiv og senere kom i byrådet, var meget optaget af arbejderoplysning.

Et af disse vigtigste midler til arbejderoplysning så Kraiberg i oprettelsen af et folkebibliotek. Derfor kastede han sig aktivt ind i kampen om at få oprettet byens første folkebibliotek, der blev en realitet 10. marts 1869. Det nye folkebibliotek fik lokaler i friskolen på Paradisgade og kunne starte op med en samling på ca. 500 bind. Folkebiblioteket blev ligesom andre steder i landet muligt ved, at offentligheden og privatpersoner bidrog med gaver i form af penge og bøger.

Det første år kom der 500 lånere, og der blev udlånt 5000 bøger. Efter kun fem år var lokalerne på Paradisgade blevet for små, og i 1874 flyttede folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i Vestergade. Her måtte folkebiblioteket dog stadig nøjes med små og kummerlige lokaler. Det aarhusianske biblioteksvæsen blev aflastet i 1902, da Statsbiblioteket åbnede på Vester Allé. Aarhus Kommune købte sig adgang til dets læsesal og bogsamling, der således også kom byens borgere til gode.

Biblioteksloven banede den brede vej

Alle disse tiltag var med til at bane vejen for den bibliotekslov, der blev indført i marts 1920. 1. verdenskrig var overstået, Sønderjylland var lige blevet genforenet med Danmark, og den lige og almindelige valgret var blevet indført blot fem år tidligere. Det var således et land i en brydningstid, hvor demokratiets tanker buldrede fremad. Her passede bibliotekstanken, der muliggjorde dannelse af alle landets borgere –fra vugge til grav – godt ind.

Med en ny bibliotekslov, der gav mulighed for at søge både oprettelses- og driftstilskud, i hånden begyndte man i Aarhus at undersøge mulighederne for at forbedre det aarhusianske folkebibliotek. I 1928 blev der nedsat et udvalg, der skulle arbejde hen imod oprettelsen af et moderne, kommunalt folkebibliotek, der var uafhængigt af Statsbiblioteket. Og det var på tide, mente mange. Hvor Aarhus havde været blandt de første i landet til at åbne et folkebibliotek, blev byen en af de sidste til få et moderniseret folkebibliotek.

Et større område ved Vester Allé var blevet skænket til Aarhus Kommune af mølleren Weis og hans enke med det pålæg, at der skulle være en offentlig park med plads til én offentlig bygning. Den bygning blev til det nye folkebibliotek tegnet af arkitekterne Salling-Mortensen og Alfred Mogensen. I 1934 var ventetiden ovre. Folkebiblioteket kunne indvies, og Aarhus var klar til tage forpligtelserne om udbredelse af kundskaber og almindelig oplysning fra biblioteksloven alvorligt.