Ugens Aarhushistorie: Fra Munkebakke til villaer
Øgadekvarteret blev tidligere kaldt Munkebakken, da det lå uden for byporten Munkeport. Da købstaden i 1850'erne begyndte at vokse uden for de afgrænsende plankeværker, satte væksten især ind i dette område. Nogle af de første bygninger, der blev opført her, var villaer til byens velstillede borgere, der ville væk fra byens larm og ”ud i naturen”.
En skjult perle
Øverste billede: Nogle af byens villaer kan ikke ses fra vejen. Gemt væk bag senere opførte etageejendomme ligger de som skjulte perler i baggårde. En af disse villaer er Villa Derby med adresse på Thunøgade 26B. Villaen er en toetagers gulstensvilla, der blev opført i 1884 for købmand Adam Nielsen. I anledning af købmandens guldbryllup i 1904 kunne man læse følgende notits i Stiftstidende: ”A. Nielsen har ikke deltaget i det offentlige Liv, men desuagtet er han og hans Hus kendt og agtet blandt alle Aarhusianere, et anset Patriciershjem fra den gode gamle Tid, hvor Gæstfrihed og Godgørenhed er karaktermærket”.
Lige som mange af de andre skjulte villaer blev Villa Derby opført omkring 1880’erne som en af de første bygninger i det område vi i dag kender som Øgadekvarteret. Det er derfor ofte skæbnen for mange af de gamle købstadsvillaer, at de med årene havner i skyggen bag nyere randbebyggelser.
I 2012 blev villa Derby SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede den til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 5. Dermed falder den lige akkurat uden for kategorierne for de bevaringsværdige ejendomme.
Fotograf: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.
Arkitektens egen villa
Mange af de gamle villaer ved Nørre Allé blev tegnet af arkitekt Vilhelm Carl Puck, der også stod bag Villa Fairhill på Trøjborg, som blev nævnt i sidste uges artikel. Den lyseblå 2 1/2-etagers vinkelvilla på Nørre Allé 42 blev tegnet af Puck tilbage i 1876, og denne villa tegnede arkitekten til sig selv. Oprindelig var de gule mursten, som villaen er bygget i, synlige, og i haven stod der gule teroser, som arkitekten selv dagligt plejede. De afklippede rosenhoveder blev givet til kvarterets børn, som troligt stod ved smedejernslågen og ventede på dette daglige sommerritual. Ofte blev børnene, der kom fra de omkringliggende arbejderhjem, inviteret ind i herskabsvillaen, hvor de fik lov til at tegne på bagsiden af aflagte skitsetegninger.
Den aldrende Puck var døv, så det var meget passende, at hans egen villa i 1960’erne blev indtaget af Statens Hørecentral. Senere blev villaen opdelt i to – en lejlighed til beboelse og et erhvervsmål.
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3.
Fotograf: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.
Plads til korsetter, væverier og arkitekter
På adressen Thunøgade 40 er en 2 1/2-etagers pudset og hvidmalet villa fra 1877 opført. Udover at være beboelse for forskellige aarhusianere har Thunøgade 40 igennem tiden også lagt lokaler til forskellige virksomheder. Ejendommen har blandt andet været indrettet til en korsetfabrik, og i 1970’erne havde keramiker og væver Tove Harboe bolig og værksted i den gamle villa. I 1980’erne flyttede arkitektfirmaet H. Thule Hansen MAA ind i villaen.
Ejendommen er en del af den første udbygning med villaer, der opstod i Øgadekvarteret omkring 1880’erne. I 2012 blev den gamle villa SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede den til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.
Fotograf: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.
Fra Rolighed til Villekulla
Villa Rolighed blev opført som en 1½-plans gulmalet villa på adressen Falstersgade 35 i Øgadekvarteret. Villaen blev opført i 1891 for tobaksspinder L.E. Christensen og er en af de første villaer, der blev bygget i Falstersgade.
I 1941 blev den gamle villa indrettet til børnehave for omkring 30-35 børn af fru Marie Krog. På daværende tidspunkt var det den tiende børnehave i Aarhus. I 1949 gennemgik villaen en større ombygning ved arkitekt Aage C. Nielsen for bedre at kunne fungere som børnehave. I dag har Villa Rolighed skiftet navn til Børnehuset Villekulla, opkaldt efter Pippi Langstrømpes villa, og er således stadig et sted for byens små aarhusianere.
Villaen er tidligere (ukendt årstal) blevet SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en lav bevaringsmæssig værdi på 7.
Fotograf: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.
Sådan gjorde Stadsarkivet:
I de sidste årtier af 1800-tallet skød en helt ny boligtype op i landets byer: købstadsvillaerne. Villaen var en luksuriøs boligtype forbeholdt de privilegerede og de nyrige, som enten var født ind i en velhavende familie eller som havde profiteret af byens store fremgang. Villaerne står ofte i orkanens midte, når der diskuteres byudvikling og bevaring. Kan de bevares, skal de? For at skabe et godt grundlag for en kvalificeret debat har stadsarkivet beskrevet de eksisterende købstadsvillaer.
Det er lykkedes os at finde omkring 80 bevarede eller nedrevne købstadsvillaer fra tiden 1860-1900, men der kommer stadig flere frem i lyset. Vi gennemgik først BBR-registret. I dag bliver de gamle købstadsvillaer brugt til forskellige formål, og derfor er de også registreret under forskellige anvendelseskoder i BBR-registeret. Derefter sorterede vi dem ud fra oplysninger i byggesagsarkivet (www.minejendom.aarhus.dk) og stadsarkivets eget digitale arkiv (www.Aarhusarkivet.dk). På www.AarhusWiki.dk har vi lavet et kort, der viser villaerne og linker til en beskrivelse af dem og yderligere kilder i Aarhusarkivet.dk.