Ugens Aarhushistorie: Frederiksbjergs forsvundne villaer

Villavejen til Marselisborg Gods

Marselisborg Allé var hovedgaden ud til det gamle, nu nedrevne Marselisborg Gods, og langs gadens nederste del lå tidligere flere villaer. Ved nr. 3 lå en af byens allerførste villaer; den var opført af arkitekt Arboes, der også stod bag byens kommunehospital, som hans eget hjem. Over for ved nr. nr. 4 lå Villa Jægerbo, ved nr. 10 Villa Urania, og villaen på nr. 11 fungerede som præstebolig for Skt. Pauls Sogn. Disse villaer er borte i dag, men på gadens østlige side er bevaret andre af de oprindelige villaer.

En af Marselisborg Allés første villaer blev opført på nr. 5 i 1875, og nabovillaen på nr. 7 (billede) stod færdig året efter (selvom der senere er blevet påmalet 1870 på villaen). Villaerne blev opført i rød sten, og bag de to villaer stod henholdsvis snedker Søren Jensen og grosserer I. Westesen. Villaerne har også det til fælles, at de i 2012 blev tildelt en SAVE-registrering på 6, og de er dermed ikke klassificeret som bevaringsværdige.

Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.

Handelsagentens, enkefruens og skorstensfejerens villa blev revet ned

I 1890 lod handelsagent P.S. Petersen en 1½ etagers gulstensvilla med skifertag opføre på den nyanlagte Skt. Pauls Gade på nr. 42 vest for kirken. Villaen fik navnet Villa Nico og blev opført af murermester C.P. Clemmensen. I de første år af 1900-tallet boede enkefru Wille i villaen med sin voksne datter, men i 1904 solgte de villaen for 19.000 kr. til skorstensfejer H.O. Hansen.

I 2014 gav byrådet tilladelse til, at den gamle villa måtte nedrives. Blandt andet med begrundelsen, at den med en SAVE-registrering på 5 ikke var registreret som specielt bevaringsværdig, og den fremstod som et fremmedelement i en gade der ellers var præget af etagebyggeri. På grunden blev opført et fireetagers infill-byggeri tegnet af Prisme Arkitekter. Byggeriet modtog kritik for arkitektonisk at afvige fra gadens andre bygninger, men arkitekterne fremførte modsat, at Skt. Pauls Gade i forvejen havde et alt andet end ensartet præg.

Da Skt. Pauls Gade blev navngivet i 1887, bestod kvarteret af Sct. Pauls Kirke og enkelte store villaejendomme. Oprindelig lå ”hedens opdyrker” Enrico Mylius Dalgas’ Villa Montana og den kendte læge Tage Algreen Tage-Hansens villa også i kvarteret, men begge villaer er i dag revet ned ligesom villa Nico. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre tilbageværende villaer i Skt. Pauls Gade 1, Skt. Pauls Gade 3 og Skt. Pauls Gade 5. Sidstnævnte har de seneste år også været en del i lokalpressen, da der også har været nedrivningsplaner for denne villa.

Fotograf Poul Pedersen, 1978, Aarhus Stadsarkiv.

Zonens store strandvejsvilla

Trukket godt væk fra vejen oppe på en skrænt med adresse på Strandvejen nr. 12 ligger en stor 2½ etagers rødstensvilla med det prangende navn Lille Rosenborg. Villaen, der er opført i 1873 for gårdejer P. Rasmussen, var oprindeligt udført med tårn og spir tegnet af arkitekt Carl Lange. Lange stod i Aarhus bag et væld af andre bygninger – heriblandt kasernen på Langelandsgade og den nu nedrevne kaserne på Høegh-Guldbergs Gade.

I 1901 lejede Rasmussens arvinger huset ud i to lejemål. I stuen boede fuldmægtig ved statsbanerne Rolf Harboe, og på førstesalen boede arkitekt Hack Kampmann, der på dette tidspunkt var ved at få opført sin egen villa, Villa Kampen, længere ude af Strandvejen på nr. 104.

I 1916 købte fabrikant Paul Zwiebler den store villa, og fra 1945 havde redningskorpset Zonen hovedstation på adressen. Selv om villaen er stor, blev den alligevel for lille til redningskorpset, der senere flyttede til Søren Frichs Vej på grund af pladsmangel.

I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 5.

Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.

Greven og direktøren i Heibergsgade

På Heibergsgade lige ved den stejle trappe, kaldet Heksetrappen, ned til Strandvejen, ligger to dobbeltvillaer på henholdsvis nr.  9-11 (billede) og 15-17. De to villaer er naboer, da nr. 13 i overensstemmelse med gammel skik ikke findes i Heibergsgade. Villaerne er begge 1 1/2-etages dobbeltvillaer fra 1894 opført i gule mursten for karetmager Seier Frandsen.

Karetmager Frandsen gjorde kvisten på nr. 15 til sin egen bolig, mens mæglerformand Nicolajsen fik bopæl i resten af huset. Som nabo i dobbelthuset fik de forstander Danielsen. Dobbelthuset 9-11 fik fornemme beboere, idet Hedeselskabets direktør Borch flyttede ind i nr. 9, og nr. 11. blev bopæl for en greve Ahlefeldt Laurvig.

I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede nr. 9-11 villaen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4, mens nr. 15-17 blot fik en bevaringsmæssig værdi på 6.

Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.

Sådan gjorde Stadsarkivet:

I de sidste årtier af 1800-tallet skød en helt ny boligtype op i landets byer: købstadsvillaerne. Villaen var en luksuriøs boligtype forbeholdt de privilegerede og de nyrige, som enten var født ind i en velhavende familie, eller som havde profiteret af byens store fremgang. Villaerne står ofte i orkanens midte, når der diskuteres byudvikling og bevaring. Kan de bevares, skal de? For at skabe et godt grundlag for en kvalificeret debat har stadsarkivet beskrevet de eksisterende købstadsvillaer.

Det er lykkedes os at finde omkring 80 bevarede eller nedrevne købstadsvillaer fra tiden 1860-1900, men der kommer stadig flere frem i lyset. Vi gennemgik først BBR-registret. I dag bliver de gamle købstadsvillaer brugt til forskellige formål, og derfor er de også registreret under forskellige anvendelseskoder i BBR-registeret. Derefter sorterede vi dem ud fra oplysninger i byggesagsarkivet (www.minejendom.aarhus.dk) og stadsarkivets eget digitale arkiv (www.Aarhusarkivet.dk). På www.AarhusWiki.dk har vi lavet et kort, der viser villaerne og linker til en beskrivelse af dem og yderligere kilder i Aarhusarkivet.dk.