Ugens Aarhushistorie: Købstadsvillaer er byhistorie

Billede: En af de villaer, som ikke har overlevet tidens tand, er overretssagfører Chr. Kiers villa i Thunøgade 2A. I 1918 blev villaen overtaget af Fengers Privatskole, og som sådan fungerede villaen de næste mange år. I 1970 var det dog slut for den gamle mondæne villa, der efter et par forgæves redningsforsøg blev nedrevet. I dag ligger Børnenes Jord på stedet. Fotograf Børge Venge, 1970, Aarhus Stadsarkiv.

Købstadsvillaer er byhistorie

Rundt omkring i den indre by, på Frederiksbjerg, i Øgaderne, på Trøjborg og på Christiansbjerg ligger der gamle villaer. Ikke parcelhuse eller store byejendomme, men netop villaer, bygget til en enkelt eller to familier i de sidste årtier af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. De giver afveksling i byens bebyggelse og afspejler forskellige tiders arkitekturstrømninger med deres byggematerialer, træer, haver og æstetiske værdier. De beriger byen. Men hvorfor blev de bygget, og hvilken rolle har de spillet i byens historie? De spørgsmål tager stadsarkivet op i en lille artikelserie. Dette er den første artikel.

Før villaer var der gårde, huse og boder

Villaer kender man fra Romerriget og renæssancens Italien. I Danmark var villaerne noget nyt. I de gamle købstæder havde der været tre typer af ejendomme: Gårde, huse og boder. ”Gårdene” var ejendomme bestående af et forhus, et sidehus og et baghus, der omkransede en lukket gårdsplads. De var beboet af købmænd eller af håndværkere, der havde produktion på gården. I dagens Aarhus kan man stadig se købmandsgårde i blandt andet Vestergade, Klostergade, Studsgade, Mejlgade og Skolegade.

”Huse” kaldte man de ejendomme, der havde et enkelt forhus beliggende mod gaden i enten en eller to etager. Her boede middelstandens borgere. ”Boderne” var for de fattigste. De var beskedne én-etages rækkehuse beregnet til den store underklasse, som måtte leje sig ind i dem. Nogle af Møllestiens mindste huse var ”boder”.

Drømmen om livet i det grønne

I midten af 1800-tallet voksede Aarhus stærkt og gik ud over sine gamle grænser. Der blev i stort omfang opført boligkvarterer med ejendomme i flere etager med tilhørende bag- og sidehuse for at dække de nye boligbehov. En kombination af de nye etagebebyggelser og den øgede industrivirksomhed medførte dog en forringelse af byens rum, som blev både mørkere og mere indelukket. Sundhedsforholdene kunne slet ikke følge med. Som en reaktion herpå opstod en grøn bølge blandt de økonomisk velstillede borgere, hvor de begyndte at stille krav om lys, luft og renlighed. De ville ”ud i naturen”, og derfor flyttede mange fra deres boliger inde i byen for i stedet at slå sig ned uden for den hidtidige bygrænse i en ny boligtype: villaen.

I Aarhus begyndte villabyggeriet så småt fra 1860’erne og frem. Villakvartererne opstod primært i den nordlige del af byen på Trøjborg omkring Dronning Margrethes Vej og Aldersrovej, i Øgadekvarteret omkring Nørre Allé og Thunøgade og omkring Langelandsgade, Kaserneboulevarden og Falstersgade samt i den sydlige ende omkring Marselisborg Allé og Skt. Pauls Gade. De sidstnævnte gader lå i bydelen Frederiksbjerg, som opstod på arealer, der blev indlemmet i Aarhus Købstadskommune fra Viby Sognekommune. Uden for købstaden blev der først opført villaer i skovbrynet ved Riis Skov.

Hovedparten af udstykningerne blev foretaget af private grundejere og var ikke led i en overordnet plan for byens anvendelse. Byplanlægning, som vi kender den i dag, gav man sig slet ikke af med. I dag bærer de gamle kvarterer stadig præg af 1800-tallets uplanlagte byudvikling, og mange af de gamle købstadsvillaer ligger i dag placeret bag lukkede randbebyggelser og karréstrukturer, som blev opført i forbindelse med den senere udbygning af områderne. Bebyggelsen i de gamle villakvarterer består således af blandede bygningstyper med villaer, byhuse og etageejendomme side om side- Det gør bybilledet til en historisk kollage, der vidner om byens mangeårige udvikling og udbygning.

Villaernes fremtid

Villaerne var ikke, som man måske skulle tro, kun noget for grosserer og fabrikanter. Skolelærere, læger og håndværksmestre med sans for det grønne liv byggede også villaer til sig selv. Mange af villaerne blev med tiden for store for en enkelt familie, og de blev opdelt i lejligheder, kollektiver og værelser eller taget i anvendelse af liberale erhverv eller andre firmaer. Med tiden forsvandt en del af dem.

De overlevende villaer ligger ofte udsat, og en del er forsvundet. I næste uge markerer arkivet 40 års jubilæet for den store kommunesammenlægning, men ugen efter er vi tilbage med artikelserien om byens villaer.

Sådan gjorde stadsarkivet:

Det er lykkedes os at finde omkring 80 bevarede eller nedrevne købstadsvillaer fra tiden 1860-1900. Vi gennemgik først BBR-registret. I dag bliver de gamle købstadsvillaer brugt til forskellige formål, og derfor er de også registreret under forskellige anvendelseskoder i BBR-registeret. Derefter sorterede vi dem ud fra oplysninger i byggesagsarkivet (minejendom.aarhus.dk) og stadsarkivets eget digitale arkiv (Aarhusarkivet.dk). På AarhusWiki.dk har vi lavet et kort, der viser villaerne og linker til en beskrivelse af dem og yderligere kilder i Aarhusarkivet.dk.

Læs mere om byens villaer ved at klikke her.