Ugens Aarhushistorie: Med Trap på tidsrejse – 1920’erne

Billede: Ikke en eneste af bygningerne på dette billede fra 1921 eksisterer i dag. Til venstre i billedet anes den gamle banegårdsbygning. Herefter ses ejendommene på hjørnet af M.P. Bruuns Gade og Banegårdsgade. I billedets højre side ses ejendomme på Banegårdsgade – i dag Banegårdspladsen. Både banegårdsbygningen og ejendommene i Banegårdsgade måtte lade livet i forbindelse med opførelsen af en ny banegårdsbygning og en medfølgende ændring af terrænet i hele området. Hammerschmidt Foto, 1921, Aarhus Stadsarkiv.

 

I år lanceres sjette udgave af Trap Danmark, der er et detaljeret og omfattende topografisk værk om Danmark. Trap Danmark bygger på et solidt fagligt grundlag og en helt unik tradition. Frederik 7.’s kabinetssekretær, Jens Peter Trap, stod i årene 1856-60 bag den første udgave af værket, der beskrev hele Danmark. Frem til udgangen af 2021 udkommer Trap Danmark i en helt nyskrevet 6. udgave i 34 bind, der medtager det vigtigste om hver kommune. Aarhus Stadsarkiv har fungeret som kommunekonsulent og har bidraget med beskrivelser af historien og af byerne i Aarhus Kommune.

 

En uigenkendelig by

195 gader og veje, 17 torve og pladser og 3.451 bygninger var byen vokset med på de 68 år, der var gået, fra den første beskrivelse af Aarhus i Trap Danmark udkom i 1858, til fjerde udgave udkom i 1926. Byen var vokset, og det samme var Trap Danmarks kapitel om Aarhus. Nye bygninger – ja hele kvarterer – var skudt op, foreninger dannet og institutioner grundlagt. Aarhus var næsten uigenkendelig.

Også bare inden for de godt 20 år, der var gået siden sidste udgave af Trap udkom, var der sket ting i byen. Elementer fra Kampmann og Ambt store byplan fra 1898, der blev omtalt i sidste artikel, var blevet udført. Heriblandt den 600 meter lange Ingerslevs Boulevard og den smukt beliggende Dalgas Avenue. Derudover var Stadion Allé blevet anlagt i lige linje fra den ligeledes nye Skt. Lukas Kirke til det nyligt indviede stadionkompleks med cykelbane og væddeløbsbane.

 

Et nymodens præg

Byen havde inden for 20 år oplevet et sandt byggeboom af kommunale skoler, og siden sidste udgave af Trap Danmark var der blevet opført skoler på Ingerslevs Boulevard (1903), Finsensgade (1907), N.J. Fjordsgade (1910), Samsøgade (1914) og Læssøesgade (1921). Derudover var der i 1914 i et tidligere alderdomshjem i Graven blevet indrettet en skoletandklinik, hvor aarhusianske skolebørn i et århundrede fremover kunne bevæge sig ind med bævende knæ.

I Aarhus fandtes stadig en del bindingsværkbygninger af ældre dato, men ”Fortidens hærgende Ildebrande og Nutidens krav” havde med tiden fået bugt mange af dem. Nogle få af byens ældre bygninger havde dog fået nyt liv i Købstadsmuseet Den Gamle By, der var blevet indviet i 1914 i Jysk Haveselskabs Have. Grundstammen i museet var den gamle borgmestergård, der oprindeligt havde stået på Lille Torv, men som var blevet pillet ned for at være en del af den store Landsudstilling, der i 1909 blev afholdt syd for byen. Til erstatning for de gamle bygninger havde byen fået nye, hvilket gav byen ”et Nymodens Præg med mange store og smukke Bygninger”, som Mejlborgkomplekset og Skanseanlægget. Og endnu flere bygninger var på tegnebrættet.

 

Banegårde og kvæghandel

Området omkring banegården var under kraftig forandring. En ny banegårdsbygning var under opførelse, og denne skulle opføres med skinner under bygningen. Det krævede, at terrænet omkring banegården blev hævet med 4-5 meter, og mange bygninger måtte lade livet. For at give området et ensartet præg havde kommunen hyret arkitekt A. Høeg-Hansen til at tegne bygningerne i den nyanlagte Park Allé og ved Banegårdspladsen. Høeg-Hansen stod i perioden bag flere bygninger i byen – heriblandt Kunstbygningen i J.M. Mørks Gade og Aarhus Stadion.

Hovedbanegården var ikke byens eneste banegård. I 1923havde byen fået en godsbanegård i Skovgaardsgade, og derudover var både Hammelbanegården (1901) i Carl Blochs Gade og Østbanegården (1877) på Kystvejen i funktion. Ved Jægergårdsgade lå Centralværkstedet, hvor 85 ingeniører og funktionærer samt 1.100 arbejdere dagligt arbejdede med at holde togdriften kørende.

Ikke langt fra Centralværkstedet lå byens slagtehus, hvor der hver mandag var handel med kreaturer. Den tilhørende restaurant Kvægtorvets Restauration kender vi i dag som Restaurant Kohalen. Hestemarkeder havde byen også flere af, og hver lørdag blev der handlet med landbrugsprodukter på byens torve.

 

75 senge til kønssygdomsramte

Ud ad Skanderborg Landevej var der i perioden 1911-1913 blevet opført Marselisborg Hospital, der skulle fungere som byens epidemisygehus og sygehus for kønssygdomme. Hospitalet bestod af 10 pavilloner – med en afdeling med 60 senge til patienter med skarlagensfeber, 60 senge til difteripatienter, 35 senge til ”pestagtige” sygdomme og 75 senge til patienter med kønssygdomme. I de andre pavilloner var der blandt andet kontorer, stalde, ligkapel og desinfektionsanstalt.

I 1910 blev Den jyske Fødselsanstalt indviet i en smuk ny bygning ved Vennelyst. Anstalten havde plads til ugifte fødende piger og gifte kvinder med komplicerede graviditetsforløb samt en børneplejeafdeling til spædbørnene. På Kirkegårdsvej var der i 1904 blevet opført et stort alderdomshjem, der efter en udvidelse i 1925 havde plads til 170 beboere og en sygeafdeling med 80 senge. Et nyt stort børnehjem havde byen også fået, da Christian IX’s børnehjem blev indviet i 1908 på Finsensgade. Hjemmet havde plads til 66 børn, der kunne optages til konfirmationen.

Og så var der hotellerne, cafeerne, observatoriet, pengeinstitutterne, brandstationen, mindesmærkerne, skibsfarten, handlen, kirkerne og alt det andet, som der desværre ikke er plads til at nævne i denne lille artikel.

Kort: Kort over Aarhus i 1925. Generalstabens topografiske afdeling, København