Ugens aarhushistorie: Med Trap på tidsrejse – 1960’erne

Billede: Franskbrødshår, plisserede nederdele og folkevognsrugbrød er ikke noget, som bliver nævnt i den femte udgave af Trap Danmark, der udkom i 1963. Ikke desto mindre var det en fast del af bybilledet i Aarhus i 1960’erne, som her på hjørnet af Banegårdsgade og M.P. Brunns Gade i 1962. Fotograf Børge Venge, 1962, Aarhus Stadsarkiv.

I år lanceres sjette udgave af Trap Danmark, der er et detaljeret og omfattende topografisk værk om Danmark. Trap Danmark bygger på et solidt fagligt grundlag og en helt unik tradition. Frederik 7.’s kabinetssekretær, Jens Peter Trap, stod i årene 1856-60 bag den første udgave af værket, der beskrev hele Danmark. Frem til udgangen af 2021 udkommer Trap Danmark i en helt nyskrevet 6. udgave i 34 bind, der medtager det vigtigste om hver kommune. Aarhus Stadsarkiv har fungeret som kommunekonsulent og har bidraget med beskrivelser af historien og af byerne i Aarhus Kommune.

 

Studiebyen Aarhus

Mange nye bygningerne var blevet opført i byen i løbet af de godt 35 år, der var gået. En af disse bygninger var byens rådhus, der beklædt med porsgruun-marmor og kobbertag lå som et monument mellem Frederiks Allé og Park Allé. Da rådhuset på udgivelsestidspunktet allerede havde over 20 år på bagen, blev det ikke beskrevet som nyt.

”Ny” var også universitetet. Oppe på Galgebakken var den første bygning blevet indviet i 1933 på en af kommunen skænket skrånende grund med en morænekløft. Hele 20 sider med tætskrevet beskrivelser af universitetets historie, bygninger, fakulteter og kurser findes i kapitlet om Aarhus. Også i 1960’erne var universitetets betydning for byen svært at overvurdere, hvilket de fyldige beskrivelser vidner om. Det var dog ikke kun på universitetet, at unge mennesker kunne læse i Aarhus. Byen var efterhånden hjemsted for et væld af forskellige uddannelser som Århus Seminarium, Jydsk Børnehave- og Fritidshjems-Seminarium, Aarhus Tekniske Skole, Handelshøjskolen, Diakonskolen, Det jydske Musikkonservatorium og Danmarks sociale højskole. Aarhus var godt på vej til at blive den studieby, den er i dag.

 

Kulturen og idrætten

Når det kom til kulturen og idrætten var Aarhus blomstret op. På en grund tidligere tilhørende Aarhus Mølle, der nu var blevet genopført i Den Gamle By, var i 1934 blevet indviet byens nye hovedbibliotek. Derudover fandtes der i byen seks biblioteksfilialer og 16 skolebiblioteker. Statsbiblioteket havde fået nye fornemme rammer ved universitet i Bogtårnet, og til gengæld flyttede Erhvervsarkivet ind i Statsbiblioteket tidligere bygning på Vester Allé. Byen havde også flere forskellige museer – her i blandt Naturhistorisk Museum, der i 1941 kunne indvie sin egen nye museumsbygning i Universitetsparken efter at have boet til leje i lokaler på Læssøesgades Skole siden 1921.

Aarhus Idrætspark og væddeløbsbanen fandtes også ved udgivelsen i 1926, men siden var eksempelvis Riisvangen Stadion, Den Permanente Søbadeanstalt, Annex-Hallen på Bethesdavej, Badeanstalten Spanien, Aarhus Ridehal ved Marselis Boulevard og badmintonhallen ved Dyrhavevej kommet til samtidig med at en ny cykelbane var blevet indviet tæt ved den gamle fra 1922.

 

Et trafikalt knudepunkt

Aarhus var et trafikalt knudepunkt med vigtige forbindelse over både land, vand og til dels fra luften. Fra havnen var der flere gange dagligt afgang med bilfærge til Kalundborg. Derudover var der daglig færgeforbindelse til København, Halmstad og Oslo, samt eksportbåde til Hull og Newcastle i England. Havnen gennemgik næsten konstant udvidelser, og bugtens naturligt dybe vanddybe gjorde havnen ideel til at betjene de helt store fragtskibe. Fra Banegården kunne man med lyntoget komme til hovedstaden på 4 timer og 33 minutter, lige som der også var togafgange mod Sverige, Norge og Hamborg. Fra Tirstrup Lufthavn, der dog Ifølge Trap Danmark lå ucentralt for bysamfundet, var der fem daglige forbindelse til Kastrup.

Også byens vigtigste færdselsårer får en grundig beskrivelse i Trap Danmark, der i blandt Åboulevarden, der gik som en hovedvej ned til havnen ovenpå den overdækkede å. Men byen var ikke blot store færdselsårer. Tvært i mod blev der lagt vægt på, at Aarhus var rig på rekreative områder. Som i dag var byen mod nord og syd omgivet af skov og mod vest lå Brabrandsøen og de tilhørende grønne områder. Mod øst fandtes kysten og havet og mange af byens institutioner som universitetet og købstadsmuseet Den Gamle By lå i parker.

Erhvervsmæssigt var Aarhus en sammensat by i 1960’erne. Det var en industriby, men også en administrationsby, en handelsby, et trafikknudepunkt og et kulturelt centrum. ”Byens alsidighed gør den faktisk til hele Øst- og Midtjyllands finansielle, kulturelle, uddannelsesmæssige og forlystelsesmæssige centrum”, skrev Trap om byen i 1963. Praktisk talt var stort set alle industrigrene repræsenteret i byen, men mange af de store virksomheder var flyttet ud til de omkringliggende forstadskommuner som Åby og Viby, hvor billig jord gjorde det attraktivt at bygge nye og store fabriksanlæg.

 

Hvordan Aarhus portrætteres her i det 21. århundrede, kan man selv læse, når sjette udgave af Trap Danmark rammer de aarhusianske boghandlere 26. marts.

Kort: Bykort over Aarhus fra 1962. Aarhus Vejviser, Aarhus Stadsarkiv.