Nordens smukkeste Lystbaadehavn

Billedtekst: Lystbådehavnen er ejet af Aarhus Kommune, men de forskellige områder administreres af havnens foreninger. På billedet er det Aarhus Motorbådsklub, der har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.

Historien på Aarhus Ø. De nye kvarterer og bygninger på Aarhus Ø vokser op – nærmest for øjnene af os. Mellem det nye findes gamle havneområder med fællesskaber og miljøer, som er vigtige for den nye bydel. Læs i denne og kommende uge om Træskibshavnen, Lystbådehavnen og Fiskerihavnen.

Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. Der skulle derfor findes en ny placering til lystbådene.

I 1920 fremlagde Havneudvalget en plan om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd, men byrådet ønskede ikke at skæmme den smukke Strandvej. Lystbådehavnen kunne de godt sluge, men ikke fiskerihavnen, og hele planen blev dermed forkastet. Fire år senere foreslog Aarhus Sejlklub og Sejlklubben Bugten, at en lystbådehavn i stedet kunne anlægges mod nord. Der blev arbejdet videre med forslaget, og allerede det følgende år, i 1925, var havneingeniør Holger Gebauer klar med et forslag om en ny havn mod nord, ud for Østbanegården. Arbejdet med anlæggelsen af det nye havneområde blev dog først igangsat i 1928 på grund af dårlig økonomi.

Et omfattende havneprojekt

Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så flere forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.

Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang østre dækmole og en 145 meter lang vestre dækmole. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring fire meter dybt. Mod syd var bolværket 54 meter langt, og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons.

Skibe og både skulle også kunne trækkes på land, og til det formål blev Beddingshuset bygget. Det stod færdigt i august 1932, og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning. Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne, og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier. Hele herligheden havde kostet godt to millioner kr., svarende til omkring 76 millioner kr. i dag.

Indvielse med sirene og kanoner

14. maj 1933 kom den dag, som mange aarhusianske lystsejlere havde set længselsfuldt frem til. Lystbådehavnen kunne officielt indvies. Godt 10.000 aarhusianere tog turen ned til havnen, hvor dagen blev indledt med afsløringen af en mindesten ved Aarhus Roklubs klubhus for fhv. borgmester Jakob Jensen, der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. Som borgmester H.P. Christensen udtalte, var det ret usædvanligt at afsløre en mindesten for en mand, der endnu var i live. Det var da også en stærkt bevæget Jakob Jensen, som efter talen gav sin tak til de borgere, der 8. januar 1900, havde valgt ham ind i byrådet.

Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og Aros’ sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og Aarhus Sejlklub, sejlklubben Bugten, og Aarhus Motorbådklub hejste deres standere, mens dannebrog gik til vejrs foran Sejlklubbens pavillon.

Aarhus’ nye lystbådehavn var nu åben og har i knap 90 år dannet ramme for et unikt havnemiljø.

Du kan læse mere om Aarhus Lystbådehavn på www.aarhuswiki.dk.