Ugens Aarhushistorie: Sovjetrussiske krigsfanger i Aarhus

Billedtekst: Efter befrielsen var der i Aarhus også polske krigsfanger. Her er nogle stykker af dem fotograferet foran Kongsvang Trælasthandel. Efter befrielsen var de polske krigsfanger indkvarteret i ridehallen ved Marselis Boulevard. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.

Hvem var Nikolaj Astavjers og Semen Sorokaletow? Og hvem var kvinderne, der rejste en sten for dem? I en ny bog finder cand.mag. Klaus Bertelsen ind til historien om den russiske grav og en lang række andre grave fra krigens tid.

“De nævnte Krigsfanger var i en rædselsfuld Tilstand og opholdt sig her i længere Tid som Slaver for Tyskerne.” Det fremgår af en intern redegørelse august 1945 fra en lokal embedsmand om en snes sovjetrussiske krigsfanger, som den tyske Wehrmacht i kølvandet på befrielsen havde efterladt på en tysk forlægning i Hornslet. Redegørelsen giver et skræmmende indblik i Nazi-Tysklands helt særlige mandskabspleje af russiske hjælpesoldater under 2. Verdenskrig.

Kildematerialet er stærkt begrænset i Aarhus og omegn og i de fleste øvrige egne af Danmark. Det er dog lykkedes på Rigsarkivet København og i en protokol på Aarhus Kommunes Kirkegårde at få et afgrænset indblik i to sovjetrussiske krigsfangers korte og sidste ophold i Aarhus.

Hjælpesoldater

Efter kapitulationen maj 1945 blev sovjetrusserne generelt betegnet som krigsfanger af de danske myndigheder og dagspressen, og det er så godt som umuligt at skelne mellem en krigsfange og en  hjælpesoldat, såkaldt HiWi, HilfsWilliger.

Hjælpesoldater udgjorde fra 1941 et væsentligt bidrag til den tyske krigsmaskine, og i den stereotype nazistiske raceideologi blev russere kategoriseret som et folk med håndelag for at omgås

heste. Det havde også vist sig tvingende nødvendigt for Wehrmacht, fordi den tiltagende mangel på benzin, diesel og køretøjer medførte anvendelse af flere og flere heste gennem krigen. Altså blev de russiske hjælpesoldater blandt andet hestepassere og transporterede udrustning, artilleri, feltkøkkener og proviant.

I løbet af 1944-1945 var op mod 25.000 hjælpesoldater overvejende fra Rusland og Polen blevet udstationeret i Danmark og indgik ved befrielsen som en del af den samlede tyske styrke på omtrent 280.000 soldater. I kapitulationens malstrøm var det nærliggende for russerne at blive tilbage i Danmark som krigsfanger fremfor at opsøge en endnu mere usikker skæbne i et sønderbombet Tyskland.

Skomageren og lokomotivføreren

De russiske krigsfanger i Aarhus blev nøje registreret allerede i midten af maj måned af Statens civile Luftværn, og de flere end 600 russere blev indkvarteret på en række lokaliteter i byen:

Paradisgades Skole                                           276 Russere

Missionshuset Carmel, Nørre Alle                    203 Russere

Missionshuset Eben Ezer                                   121 Russere

Aarhus Arbejdsanstalt, Vester Alle 5                 32 russiske og polske Kvinder

I april og juni måned døde to af de russiske krigsfanger. Nikolaj Astjavers blev 32 år, og af dødsattesten fremgik følgende: “Dødsårsag: Akut Koldbrand. Kredsløbssvækkelse. Egen eller Forældres Stilling og Næringsvej: Lokomotivfører (Russisk Oberstløjtnant, Krigsfange)”.

Semen Sorokaletow var indlagt på Marselisborg Hospital, og dødsårsagen blev anført som hjertelammelse. Profession: “Skomager, p.t. Soldat.

Begge blev begravede på Aarhus Vestre Kirkegård, og en kreds af kvinder rejste dem en sten. Kredsen af kvinder boede alle som en i boligkarréen ved Vestre Ringgade mellem Viborgvej og Silkeborgvej, og flere var ledende medlemmer af DKP, Danmarks Kommunistiske Parti.

Masseproducerede gravsten

Det er nærliggende at antage, at Astavjers og Sorokaletow er blevet privat indkvarteret i karréen. Befolkningen i Aarhus hjalp i nogle tilfælde nødstedte krigsfanger; men hvordan en oberstløjtnant og en soldat i Den Røde Hær har kunnet undgå en generel indkvartering, kan man gøre sig mange forestillinger om.

De to russeres landsmænd blev i løbet af juni-juli måned 1945 interneret i Fuglsø-lejren på Mols, hvor det en sommernat kom til et voldsomt mytteri, som kun blev slået ned med assistance fra politiet i Ebeltoft og Randers.

På hver sin side af gravstenen står to masseproducerede gravsten fra Sovjetunionen, som i kølvandet på Den store Fædrelandskrig iværksatte en tilbundsgående international kampagne for at rejse en gravsten for hver eneste faldne sovjetrussiske soldat. De to sten blev opstillet i 1951 og står i dag som et fysisk symbol på Den kolde Krig.

Ny bog:

15. maj udkommer bogen ”Tavs som graven. Udvalgte gravmæler fra 2. Verdenskrig på Aarhus Nordre og Vestre Kirkegård”, skrevet af cand.mag. Klaus Bertelsen. Bogen udgives af Aarhus Byhistoriske Fond, Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv. Artiklen er et uddrag af et af bogens kapitler.

Efterlysning

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Besættelsesmuseet. Museet modtager gerne henvendelser om private indkvarteringer af russere under 2. Verdenskrig i Aarhus.