Ugens Aarhushistorie: 100 år med Jydsk Væddeløbsbane

Billede: Travdag på Jydsk Væddeløbsbane i 1960. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1960, Aarhus Stadsarkiv.

Det område, som væddeløbsbanen blev etableret på, var oprindeligt en stor skråning. Foreningen Jydsk Hestesports Baneklub, som blev stiftet i forbindelse væddeløbsbanens etablering, nøjedes ikke blot med at anlægge en bane. Området blev også udstyret med øvelsesbane, tribune, stald og to totalisatorboder. Alt dette blev dyrere end forventet, og i maj 1925 måtte foreningen anmode byrådet om et lån på 9.000 kr. Lånet blev givet, men økonomien fortsatte med at være skrantende i foreningens første år.

En sport traver ind

I 1929 blev Aarhus Travklub stiftet og travsporten vandt efterhånden også indpas på væddeløbsbanen. Denne gren af hestesporten havde fat i andre tilskuergrupper, og nu vendte også den mere jævne befolkning deres interesse mod væddeløbsbanen.

Travløbene krævede en mere jævn bane end den græsbane, som blev benyttet til galopløbene. I 1931-32 gik det slidsomme arbejde i gang. Siden væddeløbsbanens åbning havde der ligget et bakkedrag i terrænets midte, der skyggede for, at man fra tilskuerpladserne kunne se hele banen. Der blev derfor flytter 7.000 kubikmeter jord fra opløbssiden til stadionsiden, og jorden blev dermed hævet i denne side med 1 meter, mens skovsvinget fik lagt 1,5 meter på. På opløbsstrækningen måtte der bruges 2.000 kubikmeter jord til en fuldkommen udjævning af det tidligere stærk stigende opløb. Endeligt fik travsporten ordentlige forhold, og nu kunne der for alvor køres travløb. Aarhus Travklub blev hurtigt en succes og antallet af medlemmer og heste var stærkt stigende de første år. I begyndelse havde man måtte høre en del hånlige kommentarer om, at de lokale travheste var af særdeles tvivlsom kvalitet, men det viste sig hurtigt, at de sagtens kunne sejre over udenbysheste fra hovedstaden.

Banen blev en succes og mere end 7.000 mennesker var på plads til et sommerarrangement i august 1933. Publikum var underholdt for, ud over spændingen om, hvem der vandt de enkelte løb og spillet i totalisatoren, udfoldede der sig også jævnligt drama og hårde meningsudvekslinger i de enkelte løb. Dommerne måtte til tider på overarbejde. Således i 1938 hvor publikum blev så utilfredse med afviklingen af en start, at de invaderede banen. Hverken driftslederen eller for dens skyld politiet kunne dæmpe gemytterne, og i sidste ende endte det hele med, at totalisatoren tilbagebetalte spillernes indskud.  

I 1934 – blot få år efter det første travløb var blevet afholdt – fandt der lige så mange trav- som galopløb sted på væddelbøsbanen – nemlig 67, og i 1937 havde travløbet fået overhånden med 104 årlige løb mod 83 galopløb.

Billede: Åbningsdag på væddeløbsbanen til sæsonen 1960. Fotograf Børge Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv.

Moderne faciliteter anno1939

Med solide tilskud fra staten blev der mod slutningen af 1930erne igangsat en omfattende ombygning og modernisering af faciliteterne på væddeløbsbanen. Dele af arbejdet blev udført som såkaldt beskæftigelsesarbejde, hvor unge uden job af staten blev sendt i ofte hårdt manuelt arbejde.

Moderniseringen indebar opførelsen af den markante betontribune, som fortsat står på anlægget i dag. Tribunen fik plads til 1.000 tilskuere og havde totalisatorfaciliteter i bunden. Også restauranten og nye skrånende ståpladser rundt langs opløbsstrækningen blev anlagt. På banen blev der opført to dommertårne samt en tunnel, så hestene havde bedre tilkørselsforhold fra staldene. Som den eneste bane i Danmark løber hestene på Jydsk Væddeløbsbane højre rundt. Det kan give fordele for de lokale, som er vant til at træne på banen, da ikke alle udenbys heste bryder sig om at løbe den modsatte vej rundt.

”Tribune, Restaurations-, Totalisator-, Start-, Adviserings-, Dommer- og Omklædningsforhold overgaas i samlet Virkning og Modernitet ikke paa nogen anden Bane … Ogsaa hele Startanlægget er automatisk, men det er saa videnskabeligt, at der skal en hel Afhandling til for at kunne forklare det.” kunne Aarhus Amtstidende rapportere før indvielsen. Omkring 10.000 mennesker mødte op til genindvielsen 23. juni 1940, som i lokalpressen blev erklæret for en stor succes. Ligesom ved indvielsen i 1924 skortede det ikke med spidser. Her i blandt kan nævnes borgmester H.P. Christensen, konsul Wohlert, grosserer Langballe, prins Viggo og købmand Frederik Ferdinand Salling.

Senere er tribunen blevet forsynet med et glasdække, så publikum kan følge løbene i årets skiftende vejrlig.

Koryfæer

Det var daværende formand for Jydsk Væddeløbsbane, bankdirektør Niels Jensen, som tog initiativ til moderniseringen og ombygningen af banen. Hans store arbejde kan stadig ses på anlægget i dag. Travsporten har haft mange personligheder, som for eksempel Eli Andersen. Han var en af de første travtrænere, da han i 1936 åbnede stald på anlægget, og han var aktiv helt frem til 1983. Familien Lønborg har siden 1941 gennem generationer vundet mange sejre på Jydsk Væddeløbsbane. Birger Jørgensen er nok en af dansk travsports mest vindende trænere. Siden sit indtog i 1980 siges det, at han har vundet omkring 9.000 sejre i sine mere end 50.000 starter.

Aarhus Stadsarkiv ønsker Jydsk Væddeløbsbane tillykke med jubilæet.

Billede: Grand Cup på væddeløbsbanen i 2020. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Jydsk Væddeløbsbane på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Jydsk Væddeløbsbane på AarhusArkivet