Ugens Aarhushistorie: 10.000 var med da Aarhus Lystbådehavn blev indviet

Billede: Liv på Aarhus Lystbådehavn en sommerdag i 1950’erne. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1952, Aarhus Stadsarkiv.

I samarbejde med Sport og Fritid samt Teknik og Miljø har Aarhus Stadsarkiv lavet en digital byvandring om Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnens historie. Den kan allerede nu ses på https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/byens-lystbaadehavn, og til foråret vil du også kunne se den fortalt gennem små skilte rundt på havnen.

Der har været lystbåde i Aarhus lang tid før lystbådehavnen blev indviet i 1933. Tidligere lå lystbådene ved den daværende Nordre Mole, der var et populært sted for byens borgere at foretage sine promenadeture om søndagen. Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus kraftigt udbygget, og Nordre Mole forsvandt i denne proces, hvorfor lystbådene måtte finde et nyt hjem. 

En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn syd for byen blev forkastet for ikke at skæmme den smukke udsigt fra Strandvejen, hvor flere af byens spidser havde opført store villaer. Lystbådehavnen kunne de acceptere men ikke fiskerihavnen, og hele planen blev dermed forkastet. 

I 1924 foreslog Aarhus Sejlklub og Sejlklubben Bugten i stedet at anlægge en lystbådehavn mod nord. Havneingeniør Holger Gebauer arbejdede videre med ideen, og året efter var han klar med en plan med et nyt havneområde ud for Østbanegården. Grundet byens lidt skræntende økonomi blev arbejdet dog først påbegyndt i 1928.

Billede: Par går tur på Nordre Mole med den gamle lystbådehavn til venstre. I baggrunden ses Kystvejen. Hammerschmidt Foto, ca. 1927, Aarhus Stadsarkiv.

Hundredvis af meter bolværk og moler

Herefter begyndte arbejdet, der var opdelt i en række delentrepriser, med forskellige entreprenørfirmaer – her i blandt de store danske firmaer Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet, men i de følgende år skred arbejdet roligt fremad.

Lystbådehavnen blev skærmet mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang østre dækmole og en 145 meter lang vestre dækmole. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dybt. Mod syd var bolværket 54 meter langt, og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget Beddingshuset, der var færdigbygget i august 1932, og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning. Sagt med andre ord var det et omfattende havneprojekt, som byen havde kastet sig over. Det hele løb op i ca. 2 millioner kroner svarende til knap 86 millioner kroner i 2024-kroner.

Indvielse med salut og standerhejsning

Indvielsen, der fandt sted 14. maj 1933, blev da også lidt at et tilløbsstykke. Ifølge Jyllands-Posten reportage fra dagen fulgte hele 10.000 mennesker med fra kajen og fra diverse fartøjer, der var i vandet i anledning af den store dag. Snoren blev sprængt af slæbebåden Aros, der var kanonsalutter, hurraråb og standerhejsninger og selvfølgelig officielle taler fra blandt andre byens borgmester H.P. Christensen.

Ud over at lystbådehavnen blev indviet denne dag, blev også en syv tons tung sten med en hyldest til fhv. borgmester Jakob Jensen (1858-1942) også afsløret på dagen. Jakob Jensen, der var byens første folkevalgte borgmester, havde været medlem af Havneudvalget i imponerende 33 år. Stenen stod oprindeligt ved Aarhus Roklubs klubhus, men blev i forbindelse med udbygningen af Aarhus Ø flyttet til Borgmester Jakob Jensens Gade ved Botanisk Have.

Et populært udflugtsmål

Selvom om lystbådehavnen havde været dyr, fik aarhusianerne valuta for pengene. Lige som tilfældet havde været det med den gamle Nordre Mole, blev det nye havneområde langs lystbådehavnen et populært sted at gå tur og hænge ud – og ikke kun for havnens daglige brugere. Området blev indrettet med smukke lygtepæle, græsplæner og bænke, der inviterede til at slå sig ned med picnickurven og nyde udsigten. Fra Kystpromenaden var der nemlig frit udsyn ud over Aarhus-bugten, og under kapsejladserne fungerede promenaden som et glimrende tilskuerområde.

I 1938 begyndte der også at blive drevet restauration fra bygningen Søsporten, ligesom man også kunne købe forfriskninger andre steder langs Kystpromenaden.

Til at begynde med kunne lystbådene brede sig over både den vestlige og østlige side af det nye havneområde. Fra 1939 måtte lystbådene dog vige fra den vestlige side til fordel for anlæggelsen af en ny fiskerihavn.

Billede: I dag har lystbådehavnen fået en ny nabo i form af Aarhus Ø. Her i form af Brabrand Boligforenings Havnehusene på Dagmar Petersens Gade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.

Se arkivalier omhandlende Aarhus Lystbådehavn på AarhusWiki

Læs mere om området omkring Aarhus Lystbådehavn på AarhusWiki