Ugens Aarhushistorie: Fra Skidenstræde til Klostergadekvarteret
I midtbyen har vi Klostergadekvarteret, der er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over Klostergade, Klostertorvet, Gammel Munkegade, Guldsmedgade og Frue Kirkeplads. Man kunne også tage Borggade med. Den første bebyggelse her kom sandsynligvis i 900-tallet, og dengang lå kvarteret uden for byvolden. Her boede formodentligt de borgere, som ikke havde samme privilegier som inden for volden.
Kort: Udsnit af kort over købstaden Aarhus i 1858 fra den første udgave af Trap Danmark. E. Bærentzen & C. Lith. Inst, digitaliseret af Det Kgl. Bibliotek.
Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Klostergadekvarteret.
Klostergadekvarteret var tidligere et område for byens lavere middelklasse samt fattige og området var præget af små byhuse og boder. Siden har området været i konstant udvikling, og i dag finder vi her bygninger fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret er dog præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri.
Apud fratres
Hvis du bevæger dig rundt i Klostergadekvarteret, kan man få fornemmelsen af, hvordan det har været at bevæge sig rundt i byen for flere hundrede år siden. Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er nemlig bevaret. Både i arkitekturen og vejstrukturen kan man stadig fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag Vor Frue Kloster som den bagerste del af den gamle købstad. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra Klostergade ud mod Nørre Allé, bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og købmandsgårde langs Klostergade, Guldsmedgade op mod Lille Torv og Gammel Munkegade er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret.
Selve navnet Klostergadekvarteret og naturligvis Klostergade er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke Skt. Nicolai med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet navn til Skiden Gyde eller Skidenstræde. Først i 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade.
Tangen og Frue Kirkerist
Den nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran Vor Frue Kloster. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende Klostertorvet, mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra slutningen 1600-tallet blev dette gadestykke kaldt Tangen. Det stykke, vi i dag kalder Klostergade, fik først sit nuværende navn i 1858.
Guldsmedgade har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra Lille Torv til Klostergade, hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod Nørre Allé anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. Frue Kirkerist var navnet på en gyde, der gik fra det nuværende Frue Kirkeplads til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. Det ejendommelige navn kom af en rist i gaden, som skulle forhindre at løsgående kreaturer gik ind på kirkegården, der ellers var omgivet af en mur.
Billede: Frue Kirkerist og Tangen, hvor Klostertorvet ligger i dag, set fra Guldsmedgade. Hammerschmidt Foto, ca. 1907, Aarhus Stadsarkiv.
Klostertorvet bliver til
Gammel Munkegade er tidligere blevet kaldet Munke Gaden, Munkegade og Munkeport efter den byport, der lå uden for gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Den nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde Hospitalsgade efter hospitalet i Vor Frue Kloster. Der var ikke tale om et hospital i nutidig forstand, da behandlingsmulighederne var yderst begrænsede. Der var mest tale om et sted, hvor fattige, ældre og sygekunne få ophold, og det var også her byens dårekister var. Dårekister var tremmebure, hvor sindssyge kunne lukkes ind i.
Klosterport blev anlagt i 1912, men gaden var dog i starten lukket mod Nørre Allé, ligesom, der ikke var noget direkte gadegennembrud mellem Hospitalsgade og Klosterport. Man havde dog et ønske om at lave et sådant, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Dette blev sat i gang i midten af 1930’erne, hvor kommunen opkøbte ejendomme til nedrivning ved Tangen og Klostergade. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev Klostertorvet dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet og Hospitalsgade blev til Frue Kirkeplads.
Billede: Ejendomme rives ned ved Klostergade for at lave gadegennembrud mellem Frue Kirkeplads og Klosterport. Aarhus Kommune, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv
Læs mere om Klostergadekvarteret på AarhusWiki
Se arkivalier omhandlende Klostergadekvarteret på AarhusArkivet