Ugens Aarhushistorie: Kunst i Kongelunden – Aarhus Stadion

Billede: Aarhus Stadion set fra Stadion Allé med John Stampes Plads foran. Billedet er fra efter 1934, da den sidste af de seks statuer langs facaden først opsættes 6. juli 1934, og før marts 1943, hvor den østlige stadionhal nedbrænder. På billedet ses fra venstre langs facaden statuerne Aarhus-pigen eller (Vågnende Kvinde), Uffe hin Spage, Diskoskaster, Manden, Svømmepigen, Atalante, samt i midten Skraberen. Foto: Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.

I Kongelunden kan du ikke kun nyde den smukke natur. På vide plæner og mellem bede, buske og træer kan du også opleve masser af forskellige monumenter og kunst. Stadsarkivet og Kongelunden tager i denne artikelserie dig med på en kunstrute, hvor du får præsenteret noget af den kunst, der kan opleves i Kongelunden. Næste stop på kunstruten er Aarhus Stadion.

Et friluftmuseum

I 1920 blev Aarhus Stadion indviet, og byen fik i den forbindelse ikke bare helt moderne sportsfaciliteter, men også et markant arkitektonisk bygningsværk opført i nyklassicistisk stil. Arkitekten var Axel Høegh-Hansen, der blandt andet også har tegnet Reginabygningen på hjørnet af Sønder Allé og Søndergade, samt ejendommene langs Park Allé. Høegh-Hansen havde en klar vision, der ikke kun gik ud på at skabe gode rammer til byens idrætsforeninger. Han ønskede, at stadion sammen med omgivelserne skulle opnå en helhedsvirkning med den omkringliggende grønne bøgeskov, placeringen i forhold til Stadion Allé og pladsen foran stadionet og ikke mindst kunsten.

At forene kunst og idræt var ikke en fremmed tanke, dengang for 100 år siden, hvor de olympiske lege fra 1912-1945 også indeholdte konkurrencer i byplanlægning, arkitektur, litteratur, musik, kunstmaling og skulptur. Derfor blev der langs stadions facade rejst seks høje sokler, hvor der over de næste 14 år blev opsat statuer, lige som der også omkring nuværende John Stampes Plads blev opsat tre statuer, som tilsammen kom til at udgøre et friluftmuseum. Alle statuerne er udført i samme stil som gamle græsk / romerske statuer og passer derfor smukt sammen med den nyklassicistiske hovedbygning.

Statuer i eksil

Statuerne har et fælles tema ved at kredse om den ideelle menneskekrop og de klassiske sportsidealer, og på den måde forholder de sig perfekt til stadion og omgivelserne. De seks bronzestatuer, som i perioden 1921-1934 blev opsat langs facaden var Vågnende Kvinde (også kaldet Aarhus-pigen) af Kai Nielsen og Atalante af Einar Utzon Frank, der begge i dag er opstillet i Rådhusparken, Johannes C. Bjergs Uffe hin Spage, der i dag er opstillet i Vennelystparken, Jean René Gauguins Diskoskasteren, der i dag er opstillet på Riisvangen Stadion, samt Manden, der i dag er opstillet i Vennelystparken og Svømmepigen, der i dag er opstillet foran Aarhus Svømmestadion på Ingerslevs Boulevard – begge udført af Svend Rathsack.

Under 2. verdenskrig var stadionhallerne beslaglagt af besættelsesmagten, der brugte hallerne til opmagasinering af feltsenge, madrasser, tæpper og lignende. I marts 1943 udførte fire unge aarhusianske drenge i alderen 16-19, den første sabotageaktion i Aarhus, da de satte ild til nogle madrasser i den østlige stadionhal, som brændte ned til grunden. I forbindelse med branden blev de seks statuer nedtaget og placeret andre steder i byen. Det var meningen, at de nye placeringer skulle være midlertidige, men her 81 år senere er statuerne ikke flyttet tilbage til Aarhus Stadion.

Billede: Statuen Skraberen på John Stampes Plads foran Aarhus Stadion. I baggrunden ses de tomme sokler, hvorpå der tidligere stod en række statuer. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.

Nævefægter og fodboldspillere

Samtidigt med, at statuerne langs hovedbygningens facade blev opstillet, blev pladsen, der i 2015 blev navngivet John Stampes Plads, også en del af friluftsudstillingen. Den første statue, der blev rejst her, var billedhugger Viggo Jarls Marathonløberen, der blev indviet i december 1920. Den version af Marathonløberen, som i dag står ved John Stampes Plads, er dog en kopi udført af Jarl selv, da den originale blev ødelagt under transporten til en udstilling i Paris, hvortil den var udlånt.

Året efter blev statuen Skraberen opstillet på John Stampes Plads. Skraberen er en bronzekopi af den græske billedhugger Lysippos berømte marmorstatue, Apoxyomenos, der forestiller en atlet, der skraber sved af sig. Kopien stod oprindeligt foran Glyptoteket i København, hvortil den var skænket af brygger Jacobsen, men blev udlånt til Aarhus for at blive en del af den nye skulpturpark her.

I 1936 blev skulpturparken fuldendt med statuen Fodboldspillere udført af Jean René Gauguin. Som model til den ene af spillerne brugte Gauguin landsholdsspiller Fritz Tarp fra B93. Ligesom stort set alle andre af skulpturerne ved stadion, var Fodboldspillere blevet doneret til skulpturparken via donationer fra borgere. Gauguin var, udover at være søn af den berømte franske maler Paul Gauguin, også ophavsmand til endnu et værk ved Aarhus Stadion nemlig Nævefægteren, også kaldet Bokseren, der blev opsat ved Aarhus Stadion i 1926. Modsat de andre statuer står Nævefægteren ikke ude foran stadion, men inde i Søjlehallen, der oprindeligt ikke var overdækket. Gauguin deltog i øvrigt ved OL i 1924 med netop Nævefægteren, hvor han blev belønnet med en bronzemedalje.

Billede: Statuen Marathonløberen udført i 1920 af billedhugger Viggo Jarl. Statuen er en kopi (også udført af Viggo Jarl), da den originale blev ødelagt under transport til en udstilling i Paris. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Aarhus Stadion på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Aarhus Stadion på AarhusArkivet