Ugens Aarhushistorie: Kvinder i de jødiske hjem

Billede: Portræt af Therese Rée udført af ukendt kunstner. Fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri, 1912.

Vandreudstilling om dansk jødisk liv gennem 400 år kommer til Aarhus

Vandreudstillingen har bevæget sig rundt i Danmark siden november 2022, og nu bliver det Aarhus’ tur. Udstillingen vil stå på Udsigten på DOKK1 fra 11. januar til 24. januar 2024.

Udover den mere traditionelle 400 års tidslinje for jødisk danmarkshistorie tegner udstillingen også en 400 års tolerance kontra intolerance-tidslinje. Derudover er der lokale elementer, der fokuserer på jødisk liv i Aarhus, siden den første jøde slog sig ned i byen i 1687. Som en del af udstillingen tilbydes også en digital byvandring om jødisk historie i Aarhus samt undervisningsmateriale, der især henvender sig til grundskolens mellemtrin og udskoling.

Rigmandshustruer på hårdt arbejde

At passe et hjem var ikke nogen lille opgave, og jo større din husholdning var, jo mere arbejde var der at gøre. Det mærkede både Hanna og Therese Rée, der begge giftede sig med succesfulde købmænd.

Hanna Rée, der oprindeligt havde efternavnet von Essen, blev født i Fredericia i 1759. Hun nedstammede fra en fornem jødisk slægt og blev kort efter sin 16-års fødselsdag i 1775 godt gift med den 15 år ældre købmand Philip Hartvig Rée. Sammen med sine brødre førte han et handelskompagni med forbindelser til flere byer i Europa.

Efter brylluppet var Hanna Rée enten gravid eller nybagt mor gennem resten af ægteskabet. Hun fødte parrets første barn i 1776 og blev mor til yderligere 11 børn frem til 1798. Dem måtte hun opdrage og formodentlig undervise i kvindens daværende pligter. Sideløbende har hun skullet holde øje med husholdningen, føre regnskaber og sørge for, at hjemmet ikke manglede mad eller andet inventar. Hun har skullet hyre og fyre tjenestefolk og opvarte sin mand, når han var hjemme fra forretningsrejser, og varetage mange andre opgaver. Dét, hun ikke selv tog sig af, skulle hun uddelegere til andre og selvfølgelig holde øje med, at de gjorde det ordentligt.

I 1799 døde Hanna Rées mand, og hun blev enke som 40-årig med ansvaret for sine 12 børn samt en plejedatter på halvandet år. Hun mistede dog ikke modet og var efter sigende en energisk og klog kvinde præget af fromhed og retskaffenhed samt et religiøst og alvorligt sindelag. Med disse kvaliteter lykkedes det hende at drive sin mands virksomhed videre med hjælp fra bl.a. hendes bror og svoger, mens hendes ældste søn gradvist overtog ansvaret.

Sønnen, Hartvig Philip Rée, havde været i lære frem til sin fars død, og var stadig ung og uerfaren i faget som selvstændig købmand. Han viste sig dog at være et naturtalent og kunne snart styre familievirksomheden alene. Det gik så godt, at han besluttede sig for at åbne en filial i Aarhus og flyttede hele familien og handelskompagniets hovedsæde til byen omkring 1810.

I Aarhus fik hans hustru, Therese Rée, mindst lige så meget at se til, som hendes svigermor tidligere havde haft. Hun blev ligeledes mor til en børneflok på 12, men fik en endnu større husstand at holde styr på. Familien flyttede nemlig til en fornem gård i Vestergade 11, hvor Therese Rée ikke kan have levet en særlig privat tilværelse. Ikke nok med at gården lå midt på en af Aarhus’ mest travle handelsgader, så åbnede hendes mand også flere områder af hjemmet for offentligheden. Blandt andet inddrog han en af sidebygningerne i deres hus til synagoge, og deres have – der nærmere var en park – stod stort set altid til fri afbenyttelse for aarhusianerne. Det kan altså ikke have været sjældent, at det bankede på døren hos Therese Rée, og det forventedes af hende, at hun stod klar til at underholde gæster i et pænt og respektabelt hjem. Et uordentlig hjem ville sværte familiens ry.

Billede: Portræt af Hanna Rée udført af ukendt kunstner. Fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri, 1912.

Et job for ugifte kvinder

Var man ikke en gift husmoder med egen husstand, kunne man i stedet blive husjomfru eller husbestyrerinde. Det var nogle af de få erhverv, som kvinder dengang havde lov at varetage. Som husjomfru eller -bestyrerinde hjalp man ofte husmoderen med hendes opgaver, men man kunne også overtage en hel husholdning, hvis der ikke var nogen husmoder.

Therese Rée havde husjomfruen Rebekka Levy ansat hos sig i mange år. Præcis hvilke opgaver, hun varetog, vides ikke, men hun hjalp formodentlig med at fordele arbejdet blandt tjenestefolk og køkkenpersonale og oplærte elever i husholdning, herunder husholdningsøkonomien. Rebekka Levy var ikke umiddelbart beslægtet med Rée-familien, men det var ikke unormalt, at man hentede familiemedlemmer ind som hjælpere i hjemmet.

Therese Rées svigerinde – hendes mands søster Wilhelmine – boede eksempelvis hos sin søster, Henriette, og hendes mand, Bendix Davidsen, på en stor gård uden for Aarhus. Her har hun uden tvivl hjulpet til med det huslige arbejde. Da søsteren døde pludseligt i 1829, må Wilhelmine Rée have været afgørende for at få husholdningen til at hænge sammen, mens Bendix Davidsen overvejede familiens videre færd. Uden en kvinde i hjemmet var der ikke styr på, hvordan hverdagen skulle hænge sammen.

Heldigvis for Bendix Davidsen var de fleste af hans børn gamle nok til at komme i lære eller ud at tjene, så han skulle snart ikke sørge for andre end sig selv. Derfor boede han efterfølgende som logerende hos andre, mens hans børn begyndte på deres egne liv.

Mange mænd stod dog ikke i en så let håndterlig situation, når ulykken ramte, og deres hustru døde. Mange kvinder døde i barselsseng eller kort efter en fødsel på grund af komplikationer fra den. Det efterlod mændene med større eller mindre børneflokke, der ofte rummede ét til flere spædbørn, og en husstand, de ikke selv kunne varetage. Havde de ikke allerede hjælpen boende hos sig, måtte man hurtigst muligt sørge for at få en kyndig kvinde ind i hjemmet – enten en ansat som Rebekka Levy eller en slægtning som Wilhelmine Rée eller måske endda i form af et nyt giftermål.

Billede: Akvarel forestillende Hartvig Philip Rée og han datter, der går en tur i Rées store have, som den så ud i 1840’erne. Her var både egen bro over Aarhus Å og en falsk borgruin. Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.