Ugens Aarhushistorie: Rosensgade - fra vikinger til parisercafé

Billede: Forårsstemning ved Café Casablanca i Rosensgade. Fotograf Jens Tønnesen, 1996, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Rosensgade. 

Roser eller affald

Rosensgade ligger mellem Volden og Mejlgade, og udgravninger viser, at gaden blev anlagt i 1100-tallet som den nordligste gade inden for og langs med fæstningsvolden. Det er dermed en af byens eneste gader, som lå indenfor den gamle vikingevold. Bortset fra, at gaden i senmiddelalderen blev ført længere mod øst, så den krydsede Mejlgade, der dengang havde baghaver ud til kysten, har Rosensgade haft samme forløb som i dag siden 1100-tallet.

Der har dog formodentligt været en form for bybebyggelse ved Rosensgade før gaden blev anlagt. Ved Rosensgade 17-19 er der eksempelvis fundet rester af et grubehus, der kan stamme helt tilbage til 900-tallet.

Hvor navnet Rosensgade kommer fra er ikke helt sikkert. De fleste hælder til teorien om, at der har været nogle haver her – formodentligt knyttet til Bispegården. I 1550 omtales seks boder som ‘Rosengaard’. Andre – her i blandt Den Gamle Bys tidligere direktør Erik Kjersgaard – mener dog, at navnet oprindeligt har haft en ironisk betydning. Rosengade skulle hentyde til, at der langs udkanten af byen, hvilket Rosengade var i middelalderen, blev dumpet affald, hvilket ikke ligefrem duftede af roser.

Bag Bispegaard

Rosensgades placering ved domkirken har medført, at gaden gennem årene har været hjemsted for flere gejstlige. I middelalderen lå der på hjørnet af Rosensgade og Bispegade en bispegård, der formodentlig blev opført i 1300-tallet. Det var en treetagers bygning, der menes at have været 73 alen lang og 16 alen bred (45x10 meter). Gården blev kaldt Aarhusgård og var hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove, og Havreballegård (senere omdøbt Marselisborg). Fra slutningen af 1500-tallet blev gården opgivet, og materialer fra gården blev blandt andet brug til istandsættelse af Havreballegård. De sidste rester af Aarhusgård blev i 1781 nedbrudt så grundigt, at der ingen spor var efter den, hverken fra kældrene eller de tykke grundmure. Selvom Bispegården var forsvundet, gav den helt op i 1800-tallet navn til den østlige del af Rosensgade, der blev kaldt Bag Bispegaard.

Senere blev på samme grund opført både et hotel, en filial til nationalbanken og en stiftsprovstebolig. Alle disse ejendomme blev nedrevet da Nationalbanken opførte en ny og større filial, der blev indviet i 1926.

Billede: Rosensgade 32-34 set mod Pustervig i år 1900. Nr. 34 blev i 1909 erstattet med en fem-etagers ejendom trukket tilbage i gadelinjen. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.

Hospital og café

Rosensgade var også hjemsted for byens første offentlige sygehus, der fra 1790 til 1829 lå i nr. 11, der i dag ligger klemt op ad Hotel Royal. Nr. 22 var til gengæld fra 1878 til1923 hjemsted for Jyllands-Posten, og baggården til nr. 28 fungerede fra 1923 til 1930 som byens rutebilstation. Rutebilstationen var indrettet som en rigtig banegård med ventesal, kiosk og garderobe. Ikke desto mindre var der kun plads til 14 af byens 31 ruter. Allerede kort tid efter åbningen klagede handelsrejsende over de trange forhold i baggården og efter fejlslagende planer om at udvide stationen i Rosensgade, kunne en ny rutebilstation indvies på sin nuværende plads ved Sønder Allé i 1929.

I 1981 kunne den aarhusianske socialrådgiver Jan Rode slå dørene op for Café Casablanca i Rosensgade 12 – givetvis med inspiration fra den populære Cafe Sommersko i hovedstaden. Den blev hurtigt en stor succes med sin franske brasserie-stil, som mange unge havde stiftet bekendtskab med under deres rejser sydpå – ofte med de billige interrail-billetter. Det var den første café af sin slags i Aarhus, men blev hurtigt efterfulgt af mange andre i samme stil.

Den fredede købmandsgård

Nede ved Pustervig med adresse på Rosensgade 38 ligger en af byens fredede ejendomme, og her har den ligget i hvert fald siden 1682.

Efter at have fungeret som både købmandsgård, butik, udskænkningssted, posthus og politistation og andet blev ejendommen fra 1854 indrettet som tobaksfabrik. Omkring 1930 lukkede fabrikken og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand.

Ligesom de fleste ejendomme i Latinerkvarteret forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand. I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 mill. Kr. at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem Schack Preetzmann fra SF udtalte for eksempel til Demokraten. ”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil. Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke i gang sat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom blev vurderet til at koste i alt syv mill. Kr., som boligministeriet bevilgede. I slutningen af 1983 og 10 mill. kr. senere, var ejendommen ført tilbage til nogenlunde det udseende, som den havde efter en større ombygning i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.

Billede: Den i dag fredede ejendom på hjørnet af Volden og Rosensgade med adresse på Rosensgade 38. Boligkommisionens Kontor, ca. 1952, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Rosensgade på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Rosensgade på AarhusArkivet