Vælg Nyheder

Ugens Aarhushistorie: Fra Svedekassen til ”Den Jyske Nationalscene”

I det meste af 1800-tallet lå byens gamle teater i Kannikegade, og alle årene blev det flittigt brugt til at opføre teaterforestillinger. Undervejs skiftede ejerskabet, og i 1871 gik det til Sophus Birck, efter han købte teatret. Egentlig var han ikke interesseret i at drive teater på normal vis, men kunne i stedet se en forretning i at udleje det til rejsende teaterselskaber, ligesom man havde gjort hidtil. Som noget af det første indrettede han privatbolig over indgangen, og her nød han en fin fortjeneste ved at udleje teatret.